Annonce
Kultur

Danmark har fået sit første whisky-atlas

Journalist Per Gregersen fra Horsens og reklamemanden Per Gren fra Vejle har selv en stor kærlighed til whisky, men det var ikke ambitionen om at smage og som dommere udpege den bedste, der drev dem ind i arbejdet med Danmarks første whisky-atlas. Snarere har de begået en krønike med personlige fortællinger om de 18 whiskydestillerier, der foreløbig findes i Danmark; for at forstå de ingeredienser, der - ud over korn, vand, gær og tålmodighed - blendes i det hjemlige whiskyeventyr. Foto: Morten Pape
Opdagelsesrejsende i velsmag kortlægger destilleri-landskabet med 18 personlige fortællinger om drømme og iværksætteri på flaske.

Whisky: - Nej, vi har faktisk ikke været fulde undervejs! Vi skulle jo køre hjem, hver gang vi var af sted.

Ordene falder med eftertryk og et smil, da vi møder Per Gren og Per Gregersen. Og det er da heller ikke de direkte berusende sider af de gyldne dråber, som vi kender som whisky, de to er dykket ned i med deres ny bog.

Som et par opdagelsesrejsende i velsmag er de to af hovedkræfterne bag den første, større kortlægning af danske whiskydestillerier i bogen "Dansk Whisky".

Udgivelsen, en coffee table-stor sag, udkommer lørdag, og den er kulminationen på et 2019, hvor forfatterne, der kommer fra henholdsvis Vejle og Horsens, har rejst på kryds og tværs af nationen for at møde og interviewe landets producenter ansigt til ansigt. For - med mådehold - at smage på væskerne, men først og fremmest blive klogere på, hvad der ligger på fad og tønde i det danske whisky-landskab anno 2019.

- Alle kender historien om Stauning Whisky i Skjern, og mange har sikkert hørt om Braunstein fra Køge, men derudover har der hidtil været et ret ringe samlet kendskab til destillerierne herhjemme. Man hører lidt her og der, men det er ofte perifer viden, så vi ville simpelthen grave os ind i det, forklarer Per Gren om idéen bag den ekspedition, der nu har ført bogen med sig - en tur, læserne kan følge fra Thy i Nordjylland, over Midt-, Vest- og Østjylland, via Fyn til Sjælland og videre til Bornholm.

Annonce
De arbejder tro mod traditionerne, men også med stor lyst til at eksperimentere: det er iværksætteri på flaske.

Per Gregersen, journalist og forfatter

Kongen af spiritus

I alt 18 whiskydestillerier fandt forfatterne frem til, at vi har i Danmark, og hvert enkelt har de portrætteret for at forstå, hvad der får ofte almindelige mennesker til at investere kæmpesummer i pot stills og egetræsfade og til at forske i oldnordiske kornsorter, malt og vand for at fremtrylle den procent-heftige drik. Til at nørde igennem i stor stil.

Svaret opsummerer forfatterne over 164 sider med personlige interviews og mange billeder. Men tre ord siger egentlig det meste, forklarer de: "iværksætteri på flaske".

- For mange af dem, vi har mødt, handler det simpelthen om at udleve en drøm. For selv om de fleste af destillerierne også laver andet end whisky; for eksempel gin, brændevin, øl og så videre, er whisky jo kongen af spiritus. Der er regler, der skal følges. Den skal ligge på fad i mindst tre år, helst fade fra et amerikanske bourbon-destilleri osv. osv. Det er fascinerende, siger Per Gren.

- Derudover er der en linje i den måde, de gør tingene på, som handler om en unik dansk omhu og lyst at prøve grænser. På samme måde, som vi ser det inden for fødevareproduktion, hvor vi også er dygtige. Det er det samme med whiskydestillerierne: De er drevet af lyst og omhu. De arbejder tro mod traditionerne, men også med stor lyst til at eksperimentere: det er iværksætteri på flaske, siger Per Gregersen og uddyber, at det egentlig er ret åndssvagt, at Danmark først i midten af nullerne fik sit første whiskydestilleri siden ophævelsen af spritmonopolet i 1973.

- Vi har klimaet med os, lidt som i Skotland, vi har de stærke traditioner for fødevareproduktion og for at gøre os umage. Så selvfølgelig skal der laves whisky i Danmark - og ikke bare whisky, men verdensklassegod whisky, fastslår Per Gregersen om den udvikling, der er sket i de senere år, hvor fortsat flere destillerier lægger deres første produktioner på tønde.

Med andre ord: der er mere i vente, for det syder og bobler i de danske pot stills.

Respekt og eventyrlyst

I en branche, hvor skotter, irere, amerikanere og japanere ellers ofte løber med opmærksomheden, når man taler topwhiskynationer, spår Per Gren da også, at danskerne kan lege drikkeleg med de store.

- Tag for eksempel japanerne. De tog for længe siden skotsk whisky til sig og sagde "det kan vi også lave", og så er japansk kultur sådan indrettet, at de kopierer produkter én til én, og de forfiner dem hele tiden. De bliver bedre og bedre og bedre, så i dag står Japan med nogle virkeligt dyre og superfine produkter på verdensmarkedet - lavet respektfuldt over for skotske traditioner. Men ... de har bare ikke udviklet ud over det.

- Så kommer danskerne, og vi gør det samme: Har stor respekt for produktionsmetoder og for ophav, men så begynder vi - for det er dansk kultur - at udfordre det eksisterende. Det kan vi, og jeg tror på, at Danmark kan få en plads på verdensscenen, siger han og fortæller med iver om ambitiøse destilleri-eventyr, der enten er søsat eller er ved at blive det.

I Kolding pusler Trolden Bryghus med et nyt, stort anlæg, i Nyborg har folkene bag Ørbæk Bryggeri kastet penge i et "ganske enkelt vildt" nyt restaurant/destilleri-eventyr i et forladt DSB-værksted, ved Give er Fary Lochan som det første destilleri på det europæiske fastland blevet optaget i prestige-guiden SMWS. Samtidig vinder danskerne jævnligt internationale priser, og de store; Stauning og Braunstein, har for længst slået hul til det internationale marked, så deres hjemlige salg er decimeret til en dråbe i havet.

Per Gregsersen og Per Gren har talt med folkene bag alle kendte destillerier herhjemme, og whiskymagernes baggrunde er lige så forskellige, som whiskyer kan være det. På Ærø drev lokalpatriotisme og bæredygtige principper en forhenværende skibsfører ind i rollen som whiskymager, i Nordjylland nørder en hel familie kornsorter på højt niveau, og på Bornholm lægger de tønder ned på bunden af Østersøen for at give drikken et "touch" af det hav, der omgiver klippeøen. Det har været vildt fascinerende at møde de forskellige mennesker og fortælle deres historier, forklarer forfatterne. Foto: Morten Pape

Den bedste? Den er dansk

Hvilke andre "forskningsresultater", holdet bag whisky-ekspeditionen udfolder i det første atlas over danske destillerier, kan man blive klogere på, når bogen udgives lørdag. Det sker på en spiritusmesse i Sjølund syd for Kolding, hvor forfatter-holdet, der også omfatter forlægger Thomas Aagaard Skovmand fra Byens Forlag og Per Grens kollega Peder Lund fra reklamefirmaet Gren & Lund, er til stede. Ét spørgsmål får man dog næppe svar på, hvis man møder op: Hvilken whisky er så den bedste?

- Vores bog handler ikke om at udpege nogle frem for andre. Det er ikke en smagsguide, for destillerierne kan hver især noget særligt, så forhåbentlig kan vi med fortællingerne inspirere andre til at komme ud at smage selv. Med det sagt tør jeg dog godt afsløre, at jeg har smagt verdens formentlig bedste whisky for nylig. Og den er dansk, siger Per Gren.

"Dansk Whisky" udgives lørdag ved en spiritusmesse i Sjølund nær Kolding. Foto: Morten Pape
Per Gren har puslet med idéen om et whisky-atlas i et par år, for hvad er det egentlig, de danske destillerier kan, og hvorfor gør de det? Foto: Morten Pape
Per Gregersen tilstår: Han hader det snobberi, der kan opstå, når vin- og spiritussnobber dunker hinanden og andre i hovedet med deres viden og idéer om, hvad der er godt og snot. Af samme grund er indgangen til "Dansk Whisky" at fortælle de personlige historier om whiskyerne - ikke at lave en guide til de bedste. Foto: Morten Pape
Stauning Whisky i Skjern er et af de mest kendte danske whiskydestillerier. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce