Annonce
Indland

Danmark køber uprøvet panser for milliarder

Trods politiske krav om at købe velafprøvede hyldevarer skal dansk forsvar udrustes med pansrede mandskabsvogne, som ingen andre har købt. Men den valgte model er den billigste.

Danske soldater skal have det bedste materiel, og Forsvaret skal ikke eksperimentere med nyt, uprøvet materiel, men købe afprøvede hyldevarer.

Sådan har de politiske krav til forsvarets materielanskaffelser lydt gennem en længere årrække, men uden større opmærksomhed har partierne bag forsvarsforliget besluttet at købe en helt ny mandskabsvogn, som kun findes som prototype, og som ikke er solgt til andre lande. Det skriver Berlingske.

Den daværende oppositionsleder, nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), slog ellers i 2009 fast, at eksperimenter med forsvarsmateriel skal høre fortiden til.

»Indkøbene af materiel har været en skandale. Man har købt helikoptere, der ikke kan lette, og spionfly, der ikke kunne lande. Vi skal købe hyldevarer og ikke eksperimentere,« sagde hun i et interview om Socialdemokraternes krav til fremtidens forsvar.

Også Forsvaret lagde vægt på at købe hyldevarer, da indkøbet af nye mandskabsvogne blev sendt i udbud i 2012. Vognen skal have højeste sikkerhedsniveau over for blandt andet nedgravede sprængladninger, og der skal være tale om en »hyldevare«, altså ikke et udviklingsprojekt, fastslog den daværende chef for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Pugholm Olsen.

Forleden besluttede partierne bag forsvarsforliget, på forsvarsminister Nikolai Wammens (S) anbefaling, at anskaffe mellem 206 og 460 pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5 fra Mowag i Schweiz. Mowag, der er ejet af det amerikanske General Dynamics, har i årtier fremstillet tusindvis af pansrede køretøjer, også til dansk forsvar, men Piranha 5 er et nyudviklet køretøj, som ikke er solgt til andre lande end Danmark. Den findes som prototype, men de specialudgaver af køretøjet, eksempelvis som kommandovogn, som Forsvaret ønsker, er ikke udviklet.

Antallet af nye mandskabsvogne er endnu ikke forhandlet på plads. Men hvis man som udgangspunkt regner med 360 vogne, som ifølge Berlingskes oplysninger formentlig koster mellem 12 og 14 millioner kroner stykket ? hvilket ifølge branchekendere er uhørt billigt, nærmest under kostpris ? bliver den samlede indkøbspris op mod 4,5 milliarder kroner. Men grundlaget for at vælge den uprøvede mandskabsvogn fra Schweiz får skatteyderne ikke kendskab til. Det har ikke været muligt at træffe forsvarsminister Nicolai Wammen, som blot i en pressemeddelelse har udtalt, at Piranha 5 vil kunne opfylde dansk forsvars behov.

Ifølge Berlingskes oplysninger var den lave pris den afgørende faktor for valget af Piranha 5. Prisfaktoren talte med en vægt på 40 procent i vurderingen af de tilbudte mandskabsvogne.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, siger, at partierne bag forsvarsforliget blev præsenteret for en evaluering, der entydigt pegede på Piranha 5.

»Vi kunne ikke bare vælge en anden. I givet fald skulle hele udbuddet gå om. Vi fik også at vide, at Forsvaret kunne stå inde for kvaliteten,« siger han.

Prisen på Piranha 5 spillede ifølge Troels Lund Poulsen en rolle, men i det samlede billede var der ingen tvivl om, at den var vinderen. Han medgiver, at Piranhaen ikke er en hyldevare.

»Men jeg har stor tiltro, at når ultimativt en stor amerikansk virksomhed står bag, så kommer den også til at fungere. Der er gennemført omfattende test, som Forsvaret har lagt til grund, og vi kan som politikere ikke arbejde, hvis ikke vi kan stole på de indstillinger, vi får,« tilføjer han.

Han hæfter sig også ved, at de øvrige deltagere i konkurrencen om at levere pansrede mandskabsvogne har givet udtryk for tilfredshed med forløbet af udbuddet.

Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, understreger, at han ikke har ekspertise i pansrede køretøjer. »Men man må håbe, at de militære eksperter synes, at materiellet er godt nok. Jeg håber, at de har gennemtænkt, at hvis vi er de eneste, der bruger den, vil det koste på både logistik og videreudvikling af køretøjet,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen minder om, at når eksempelvis F-16-flyet blev en stor og alligevel økonomisk overkommelig succes for Danmark, så skyldtes det et tæt samarbejde med de øvrige europæiske F-16-brugerlande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce