Annonce
Sport

Danmark kan runde U21-milepæl mod Tyskland

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En sejr over Tyskland vil være en perfekt EM-start og et flot jubilæum for det danske U21-landshold.

I midten af 1990'erne rundede det danske U21-landshold under ledelse af Jan B. Poulsen og med profiler som Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær og Thomas Gravesen på holdet sejr nummer 100 for det danske U21-hold.

Mandag aften hedder profilerne hos det nuværende kuld Robert Skov, Jacob Bruun Larsen og Mathias Jensen, når Tyskland venter i Danmarks første kamp ved U21-EM.

Ud over at være Danmarks første kamp i slutrunden er det også muligheden for at kombinere en perfekt start på turneringen med et jubilæum for holdet.

U21-holdet er oppe på 199 sejre gennem tiden ifølge Dansk Boldspil-Unions (DBU) statistikker, og dermed lurer sejr nummer 200.

Stedet og modstanderen kunne ikke være mere ideel for jubilæet.

- Det er da rigtig god timing, synes jeg. Det vil være fuldstændig fantastisk at gøre det, og det kommer vi til at gå stærkt efter, siger landstræner Niels Frederiksen.

- Det ville være rigtig fedt at gøre mod gruppens stærkeste hold. At få et godt resultat mod dem, er et ønskescenarie, supplerer forsvarsspilleren Andreas Poulsen fra Borussia Mönchengladbach.

Både træner og spillere har naturligvis kun de tre point for øje, men et stykke dansk U21-historie gør stadig indtryk.

- Det vil være en rigtig god start på turneringen, og det vil da også være sjovt statistisk set, siger Jacob Bruun Larsen, som mod Tyskland møder både med- og modspillere fra dagligdagen i Borussia Dortmund.

- Jeg har spillet mod mange af dem og spillet med nogle af dem, så det vil da være sjovt at slå dem.

Kampen sparkes i gang klokken 21 på Stadio Friuli i Udine.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce