Annonce
Indland

Danmark klar til at angribe fjender i cyberspace

Danmark vil i løbet af 2015 kunne angribe fjendtligtsindede stater og organisationer i cyberspace, men det er stadig uklart, hvordan Folketinget skal føre kontrol.

Det bliver i løbet af i år muligt for danske computernørder og officerer at angribe andre lande med cybervåben, men hvordan Folketinget skal føre kontrol med dansk cyberoffensiv, er fortsat uklart, skriver Politiken.

Der er afsat 465 millioner kroner i en bevilling frem til 2017, der skal gå til opbygningen af en offensiv dansk cyberangrebskapacitet, så Danmark ikke længere kun skal fokusere på at forsvare sig mod fjendtlige hackerangreb på både virksomheder og sårbar infrastruktur, men også kunne angribe en fjendes vitale computerstyrede infrastruktur.

Bevillingen er en del af forsvarsforliget og er beskrevet i en rapport fra Forsvarsministeriet, der anbefaler, at det nye offensive placeres i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det er første gang, at den hemmelige spionagetjeneste kommer til at råde over et offensivt angrebsvåben.

Offensive cyberangreb skal typisk ske i dybeste hemmelighed for at overraske fjenden, men den hemmelige militære magtanvendelse rejser ifølge flere eksperter spørgsmålet om, hvordan man sikrer politisk kontrol i Folketinget med brugen af de nye angrebsvåben.

Et selvstændigt cyberangreb vil i en række tilfælde kunne sidestilles med brugen af anden militær magt, for eksempel indsættelse af hærstyrker, og det kræver ifølge loven samtykke til fra Folketinget.

»Og militær magtanvendelse er så vigtig en ting, at der ifølge grundloven skal være parlamentarisk indsigt og kontrol med, hvornår Danmark bruger den magt«, siger professor i statsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

Forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) skriver i en mail til avisen, at brugen af Danmarks nye angrebsvåben ikke vil give særlige problemer med den parlamentariske kontrol. Han har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, skriver Politiken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce