Annonce
Sport

Danmark klynger sig til spinkelt håb om EM-avancement

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vejen til en semifinale ved U21-EM er blevet lang for Danmark, men holdet tillader sig stadig at drømme.

To store sejre i to kampe. Det er opskriften, hvis Danmark vil give sig selv en chance for at komme i semifinalerne ved U21-EM.

Selv om det bliver til to store sejre over Østrig og Serbien, er semifinalepladsen på ingen måde sikret. Det kan kræve hjælp fra andre hold i de to andre puljer.

Danmark har stillet sig selv i en svær position med 1-3-nederlaget mandag aften til Tyskland i første gruppekamp, for kun gruppevinderen og den bedste toer fra de tre grupper ender i semifinalerne.

- Vi skal vinde de to sidste, og så er vi formentlig stadig lige afhængig af, at resultaterne flasker sig en lille smule. Men det er jo ikke umuligt, at seks point er nok til at blive bedste toer, så det er selvfølgelig det, vi skal gå efter, siger landstræner Niels Frederiksen.

- Men det bliver op ad bakke, slår han fast.

Danmark kan maksimalt nå seks point, og lige nu har holdet en målscore på minus to. Det samme har Spanien i gruppe A efter nederlaget til Italien.

Men Spanien har et uhyggeligt stærkt hold og er klar favorit i kampene mod Belgien og Polen.

Hvis Italien tager førstepladsen i den gruppe, og Spanien vinder de to kampe, holdet mangler, skal Danmark altså også vinde begge kampe og levere en bedre målscore end spanierne.

Læg dertil, at sidste gruppe først indledes tirsdag. Her er to andre forhåndsfavoritter placeret - England og Frankrig.

De to mødes tirsdag. Ender den kamp uafgjort, og slår de begge efterfølgende mere upåagtede Rumænien og Kroatien, findes den bedste gruppetoer i den pulje. Og så skal Danmark vinde sin gruppe for at nå semifinalen.

Det er meget "hvis og hvis", men faktum er, at Danmark skal ad en svær vej for at blive blandt de fire bedste i turneringen.

- Vi skal have tre point i næste kamp og gerne med en god målscore, hvis vi skal have nogen chance for at komme videre til en semifinale. Nu har vi et par dage til at forberede os, og de bliver vigtige, siger midtbanespilleren Magnus Kofod Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce