Annonce
Danmark

Danmark nærmer sig samtykkelovgivning

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ifølge forståelsespapiret, der danner grundlag for regeringen, skal Danmark have en samtykkelovgivning.

Der skal ses på muligheden for at indføre en samtykkelov i Danmark.

Det slår både De Radikale og Socialdemokratiet torsdag fast med henvisning til det forståelsespapir, som de i forbindelse med regeringsforhandlingerne skrev sammen med Enhedslisten og SF.

- Det (forståelsespapiret, red.) er et klart signal til, at det politiske flertal, der er nu, gerne vil have en samtykkebaseret lovgivning med frivillighed som omdrejningspunkt, siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for De Radikale.

Torsdag er en mand i Sverige blevet dømt til fængsel for uagtsom voldtægt. Det er den første dom, der er fældet i henhold til Sveriges et år gamle samtykkelov.

Både Socialdemokratiet og De Radikale vil se til udlandet og lade sig inspirere til en dansk samtykkelov.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er på sommerferie. Derfor udtaler gruppeformand Flemming Møller Mortensen sig på vegne af regeringspartiet.

- Det, vi netop har tænkt, er at se på, hvilke erfaringer andre lande har gjort sig. Og tage det i en samlet drøftelse med partier på Christiansborg.

- Vi vil gerne sikre, at vi får lavet en modernisering, der er mere tidssvarende, siger Flemming Møller Mortensen og fortæller, at ministeren efter sommerferien vil afgøre, i hvilket tempo man vil tage de ting, der står i forståelsespapiret.

- Men vi har skrevet det meget tydeligt, at der her er et punkt, vi skal drøfte med de øvrige partier, siger han.

De Radikale er klar til at trække i arbejdstøjet og få lavet en samtykkelov.

- Det er vigtigt, at det ikke er en hovsaløsning, men et grundigt arbejde. Det tror jeg godt, at vi kan nå i mål med inden for et års tid, siger Kristian Hegaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce