Annonce
Udland

Danmark og Sverige fejrer sejr: Slipper for nyt EU-særbudget

John Thys/Ritzau Scanpix
Landene i eurozonen har lavet en aftale om et særbudget, som ikke-eurolande slipper for at betale til.

Eurolandenes drøm om et eget budget - eller noget der ligner - nærmer sig virkeligheden.

Samtidig er et hedt skandinavisk ønske om at undslippe deltagelse og betaling til dette budget en realitet efter maratonforhandlinger natten til torsdag i Luxembourg.

Magdalena Andersson, som har været Sveriges finansminister i fem år, kalder det en af de største forhandlingssejre for hende i EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for resultatet.

- Jeg er på Danmarks vegne meget tilfreds med, at vi har fået en tekst, som betyder, at de lande, der ikke ønsker at være en del af dette, ikke behøver at være det.

- Og de lande, der ikke er en del af det, skal heller ikke betale til det. Det havde vi en hård forhandling om i aftes, og det er landet meget tilfredsstillende, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansministeren fra Finland, som har formandskabet i EU, bekræfter, at man måtte finde et kompromis, hvad angår Danmark og Sverige.

Budgetinstrumentet for Konvergens og Konkurrenceevne (Bicc) er navnet på det, som også omtales som et "eurozonebudget".

I realiteten er Bicc dog netop et instrument, hvorfra penge fra EU's store flerårige budgetramme (MFF) bruges til reformer og investeringer i de lande - eurolandene - som er med i dette budgetinstrument.

Derfor bliver størrelsen på Bicc også først endeligt besluttet i forbindelse med forhandlingerne om langtidsbudgettet for perioden 2021 til 2027. De er så småt i gang.

EU-Kommissionen har foreslået, at der bruges 25 milliarder euro på et reformprogram for hele EU. Det er herfra, pengene til Bicc kommer.

Logikken er, at Bicc skal modsvare eurozonens relative størrelse i EU. Dermed skulle budgettet lande på omkring 17 milliarder euro. Men det ligger ikke fast endnu.

Sverige og Danmark er de eneste blandt EU's nettobidragydere, som ikke er med i eurozonen.

SPØRGSMÅL: Hvorfor er det ikke interessant for Danmark at være med i dette?

- Det er ikke et EU-værktøj, som vi har efterlyst, eller som vi synes, at Danmark skal være en del af. Det er jo primært eurolandene, der har efterlyst at have et budget, som de kan bruge til forskellige formål mellem sig selv og hinanden, siger Wammen.

Han understreger, at Danmarks prioritet er at holde udgifterne til EU nede.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland præsenterede Wammen onsdag et fælles budskab om, at disse lande vil begrænse indbetalingen bidraget til EU-budgettet til 1,00 procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce