Annonce
Udland

Danmark og Sverige fejrer sejr: Slipper for nyt EU-særbudget

John Thys/Ritzau Scanpix
Landene i eurozonen har lavet en aftale om et særbudget, som ikke-eurolande slipper for at betale til.

Eurolandenes drøm om et eget budget - eller noget der ligner - nærmer sig virkeligheden.

Samtidig er et hedt skandinavisk ønske om at undslippe deltagelse og betaling til dette budget en realitet efter maratonforhandlinger natten til torsdag i Luxembourg.

Magdalena Andersson, som har været Sveriges finansminister i fem år, kalder det en af de største forhandlingssejre for hende i EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for resultatet.

- Jeg er på Danmarks vegne meget tilfreds med, at vi har fået en tekst, som betyder, at de lande, der ikke ønsker at være en del af dette, ikke behøver at være det.

- Og de lande, der ikke er en del af det, skal heller ikke betale til det. Det havde vi en hård forhandling om i aftes, og det er landet meget tilfredsstillende, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansministeren fra Finland, som har formandskabet i EU, bekræfter, at man måtte finde et kompromis, hvad angår Danmark og Sverige.

Budgetinstrumentet for Konvergens og Konkurrenceevne (Bicc) er navnet på det, som også omtales som et "eurozonebudget".

I realiteten er Bicc dog netop et instrument, hvorfra penge fra EU's store flerårige budgetramme (MFF) bruges til reformer og investeringer i de lande - eurolandene - som er med i dette budgetinstrument.

Derfor bliver størrelsen på Bicc også først endeligt besluttet i forbindelse med forhandlingerne om langtidsbudgettet for perioden 2021 til 2027. De er så småt i gang.

EU-Kommissionen har foreslået, at der bruges 25 milliarder euro på et reformprogram for hele EU. Det er herfra, pengene til Bicc kommer.

Logikken er, at Bicc skal modsvare eurozonens relative størrelse i EU. Dermed skulle budgettet lande på omkring 17 milliarder euro. Men det ligger ikke fast endnu.

Sverige og Danmark er de eneste blandt EU's nettobidragydere, som ikke er med i eurozonen.

SPØRGSMÅL: Hvorfor er det ikke interessant for Danmark at være med i dette?

- Det er ikke et EU-værktøj, som vi har efterlyst, eller som vi synes, at Danmark skal være en del af. Det er jo primært eurolandene, der har efterlyst at have et budget, som de kan bruge til forskellige formål mellem sig selv og hinanden, siger Wammen.

Han understreger, at Danmarks prioritet er at holde udgifterne til EU nede.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland præsenterede Wammen onsdag et fælles budskab om, at disse lande vil begrænse indbetalingen bidraget til EU-budgettet til 1,00 procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce