Annonce
Erhverv

Danmark rykker forbi USA og er femtestørste søfartsnation

Gorm Branderup/Ritzau Scanpix
Kun Grækenland, Singapore, Kina og Japan er nu større søfartsnationer. Ny kurs har virket, siger direktør.

Danmarks handelsflåde er nu verdens femtestørste.

Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Med den nye opgørelse fra IHS Seaweb rykker Danmark en plads frem og forbi USA på listen over verdens største søfartsnationer.

Grækenland topper listen efterfulgt af Singapore, Kina og Japan.

Danmarks fremgang viser ifølge administrerede direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, at de seneste års kurs for dansk søfart har virket.

Hun vurderer, at de næste år bliver afgørende for en fortsat vækst.

- De næste 5-10 år er helt afgørende for at finde vejen frem mod det CO2-neutrale skib, som vil være forudsætning for fortsat vækst i skibsfarten.

- Den viden, der er påkrævet, skal komme gennem investering fra erhvervet, målrettet forskning, uddannelse og innovative startups, som kan fastholde og udvikle den danske handelsflådes position som nu femtestørst i verden, siger Steffensen i pressemeddelelsen.

Danske rederier eksporterede sidste år for 188 milliarder kroner, hvormed søfart er et af Danmarks største eksporterhverv.

Erhvervsminister, Simon Kollerup (S) er glad for, at Danmark som et lille land kan måle sig med store lande, når det gælder søfart.

Han fremhæver Danmarks lange tradition for søfart og ønsket om at sikre en grøn omstilling af søfarten som nogle af årsagerne.

- Som grøn erhvervsminister er jeg særligt glad for at se, at branchen har sat en bæredygtig kurs med konkrete tiltag og visionære ambitioner for, hvordan vi kan styrke den grønne omstilling.

- Det er en tilgang, som regeringen bakker 100 procent op om, og som skal understøttes med en aktiv og grøn erhvervspolitik, hvor bæredygtighed og konkurrencedygtighed går hånd i hånd, udtaler ministeren i pressemeddelelsen.

Opgørelsen fra IHS Seaweb inkluderer handelsskibe, herunder passagerskibe, offshoreskibe og diverse andre skibe, heriblandt slæbebåde.

Krigsskibe, fiskeskibe og andre ikke-handelsskibe, der ikke kan sejle selv, er ikke medregnet i opgørelsen.

Hvis alle skibstyper bliver medregnet, befinder Danmark sig på en sjetteplads efter Grækenland, Singapore, Kina, Japan og USA.

/ritzau/

Annonce
Gorm Branderup/Ritzau Scanpix
Jason Redmond/Reuters
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce