Annonce
Nordtyskland

Danmark skaber trafikkaos lige syd for grænsen

Ulovlige manøvrer og enorme køer er et problem, når turisterne forsøger at komme med biltoget til Sild. Foto: Arndt Prenzel.

LIST: Turister har to muligheder, hvis de vil have bilen med til ferieøen Sild. Enten kan de køre med biltoget fra Niebüll eller tage færgen fra Havneby på Rømø.

Sådan er det under normale omstændigheder. Men under coronaepidemien vil de danske myndigheder ikke lade de tyske feriegæster køre i transit fra grænsen til det danske færgeleje. Turisme er nemlig ikke et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

Biltoget er derfor eneste mulighed for at komme til Sild. Og det har skabt kaotiske tilstande i Nordfrisland, hvor der har været voldsomme bilkøer frem mod banegården i Niebüll. Rekorden blev sat mandag, hvor bilerne stod stille i en kø på over 11 kilometer. Det skriver Nordfrisland Tageblatt.

Men også efterfølgende har der været betydelige problemer. Kaos bliver ikke mindre af, at lokale stedkendte åbenbart har fundet en ny forretningsmodel. På motorcykel sluser de bilisterne uden om køen via diverse sidegader.

Efterhånden er problemet dog aftagende. Det lokale politi har derfor ingen planer om at spærre smutvejene af, fortæller avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Kræmmere rykkede i Perlegade

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce