Danmark slap helskindet gennem første verdenskrig

Første verdenskrig blev for det danske folk som helhed en periode fyldt med modsætninger. Kongeriget var strengt neutralt, mens cirka 30.000 danske sønderjyder kæmpede i tysk uniform. I Mindeparken i Aarhus erindrer et stort monument om de 4140 sønderjyder, som faldt.

Den senere så forkætrede, daværende udenrigsminister Erik Scavenius var hovedarkitekten bag en behændig politik, der skulle få blandt andre Tyskland, England og Frankrig til at acceptere den danske neutralitet.

Således lod Danmarks regering under den radikale konseilspræsident (statsminister) Carl Theodor Zahle flåden lægge miner ud i de indre farvande for at forhindre britiske krigsskibe i at nå frem til Østersøen. Men minerne blev først placeret, da der under hånden var indhentet britisk accept.

Trods neutraliteten havde krigen store konsekvenser for Danmark. Udbredt arbejdsløshed, varemangel og kraftigt stigende priser på specielt brændsel gjorde livet svært for den jævne befolkning. Regeringen forsøgte at modvirke dette med streng regulering af økonomien.

For andre blev krigen indbringende. Danmark kunne eksportere til samtlige krigsførende parter og der blev i stor stil solgt fødevarer beregnet til den tyske hær. Såkaldte gullaschbaroner skabte enorme formuer på denne produktion, men også gennem spekulation i værdipapirer.

Mange af disse nyrige var af overordentlig jævn oprindelse. De stillede deres nyvundne penge til skue på en måde, der fik de gamle eliter til at rynke på næsen. Og efterhånden gik det op for gullaschbaronerne, at de snarere blev foragtet end beundret.

En 66-årig kvinde var dog klar til at hjælpe. Som datter af en velstående grosserer og hustru til en admiral vidste Emmarenze Henriette Margrethe Gad – i daglig tale Emma Gad, hvordan man skulle begå sig på de bonede gulve og udgav i sommeren 1918 bogen Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker. Her kunne gullaschbaronerne ikke kun læse om, hvordan man håndterer bestikket ved et middagsselskab. Der blev også givet mere generelle råd, hvor nogle såmænd er brugelige den dag i dag.

Vær ikke snobbet. Vær ikke vigtig. Vær ikke underdanig. Vær fordringsfuld overfor Dem selv, men ikke overfor andre, hedder det blandt andet i værket.

Gullaschbaroner og erhvervslivet generelt var ikke de eneste, der gjorde indbringende handler under første verdenskrig. Den danske stat solgte ud af sit territorium og indkasserede i 1917 25 millioner dollar på at overdrage de vestindiske øer til USA. Det skete efter en folkeafstemning, hvor øens beboere ikke blev spurgt.

Danmark var således i nogenlunde form og forskånet for ødelæggelser ved fredsslutningen den 11. november 1918. Målt med nutidens alen var fordelingen af goderne ekstremt ulige. Men faktisk havde man med skattereformen i 1903 taget de første skridt frem mod den velfærdsstat, vi kender i dag. På det tidspunkt indførte man indkomstskatten på beskedne 2,5 procent af de højeste indtægter. Men under og efter krigen blev satsen løbende sat i vejret, og i 1919 stønnede landets rigeste under et skattetryk på svimlende 25 procent.

Efter krigen var økonomi dog ikke det centrale tema. Både høj og lav var derimod optaget af det sønderjyske spørgsmål. Men meningerne var delte.

Konservative kræfter omkring kongehuset og den såkaldte Flensborg-bevægelse ønskede Flensborg til Danmark trods et markant tysk flertal i byen ved folkeafstemningen i 2. zone den 14. marts 1920. Den radikale regering mente som også sønderjydernes egen førstemand, rigsdagsmedlem H.P. Hanssen, det ville være farligt at indlemme en meget stor, tysk folkegruppe i fremtidens Danmark. De pegede i stedet på den grænse, vi kender i dag.

Christian den 10. tog sagen i egen hånd. Han fyrede den 29. marts 1920 ganske enkelt Zahle og hans regering. I stedet blev der indsat et forretningsministerium. Det udløste den såkaldte påskekrise med voldsomme, folkelige protester og trusler om generalstrejke. Efter kun fem dage bøjede majestæten sig og der blev kort efter udskrevet nyvalg. Det tabte De Radikale stort, og der blev dannet en koalitionsregering mellem Venstre og de Konservative, hvilket dog ikke ændrede grænsedragningen en eneste millimeter ved Genforeningen den 15. juni 1920.