Annonce
Genforeningen

Danmark slap helskindet gennem første verdenskrig

Socialdemokraternes aviser holdt sig ikke tilbage med kritikken af Christian den 10. i forbindelse med afskedigelsen af ministeriet Zahle.
Mens dansksindede sønderjyder blev tvunget i tysk uniform, holdt selve kongeriget sig strengt neutralt. Alligevel led de jævne borgere store afsavn, mens andre til gengæld tjente styrtende med penge på blandt andet at sælge forsyninger til den tyske hær.

Første verdenskrig blev for det danske folk som helhed en periode fyldt med modsætninger. Kongeriget var strengt neutralt, mens cirka 30.000 danske sønderjyder kæmpede i tysk uniform. I Mindeparken i Aarhus erindrer et stort monument om de 4140 sønderjyder, som faldt.

Den senere så forkætrede, daværende udenrigsminister Erik Scavenius var hovedarkitekten bag en behændig politik, der skulle få blandt andre Tyskland, England og Frankrig til at acceptere den danske neutralitet.

Således lod Danmarks regering under den radikale konseilspræsident (statsminister) Carl Theodor Zahle flåden lægge miner ud i de indre farvande for at forhindre britiske krigsskibe i at nå frem til Østersøen. Men minerne blev først placeret, da der under hånden var indhentet britisk accept.

Annonce
I 1920 kunne Christian den 10. ride ind i det genvundne Sønderjylland. Det fik dog langtfra den grænse, majestæten havde ønsket. Maleri af Heinrich Dohm.

Store afsavn

Trods neutraliteten havde krigen store konsekvenser for Danmark. Udbredt arbejdsløshed, varemangel og kraftigt stigende priser på specielt brændsel gjorde livet svært for den jævne befolkning. Regeringen forsøgte at modvirke dette med streng regulering af økonomien.

For andre blev krigen indbringende. Danmark kunne eksportere til samtlige krigsførende parter og der blev i stor stil solgt fødevarer beregnet til den tyske hær. Såkaldte gullaschbaroner skabte enorme formuer på denne produktion, men også gennem spekulation i værdipapirer.

Gullaschbaroner blev rige

Mange af disse nyrige var af overordentlig jævn oprindelse. De stillede deres nyvundne penge til skue på en måde, der fik de gamle eliter til at rynke på næsen. Og efterhånden gik det op for gullaschbaronerne, at de snarere blev foragtet end beundret.

En 66-årig kvinde var dog klar til at hjælpe. Som datter af en velstående grosserer og hustru til en admiral vidste Emmarenze Henriette Margrethe Gad – i daglig tale Emma Gad, hvordan man skulle begå sig på de bonede gulve og udgav i sommeren 1918 bogen Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker. Her kunne gullaschbaronerne ikke kun læse om, hvordan man håndterer bestikket ved et middagsselskab. Der blev også givet mere generelle råd, hvor nogle såmænd er brugelige den dag i dag.

Vær ikke snobbet. Vær ikke vigtig. Vær ikke underdanig. Vær fordringsfuld overfor Dem selv, men ikke overfor andre, hedder det blandt andet i værket.

Udenrigsminister Erik Scavenius var manden, der behændigt formåede at holde Danmark strengt neutralt. Foto: Wikipedia.

Velfærdsstaten fødes

Gullaschbaroner og erhvervslivet generelt var ikke de eneste, der gjorde indbringende handler under første verdenskrig. Den danske stat solgte ud af sit territorium og indkasserede i 1917 25 millioner dollar på at overdrage de vestindiske øer til USA. Det skete efter en folkeafstemning, hvor øens beboere ikke blev spurgt.

Danmark var således i nogenlunde form og forskånet for ødelæggelser ved fredsslutningen den 11. november 1918. Målt med nutidens alen var fordelingen af goderne ekstremt ulige. Men faktisk havde man med skattereformen i 1903 taget de første skridt frem mod den velfærdsstat, vi kender i dag. På det tidspunkt indførte man indkomstskatten på beskedne 2,5 procent af de højeste indtægter. Men under og efter krigen blev satsen løbende sat i vejret, og i 1919 stønnede landets rigeste under et skattetryk på svimlende 25 procent.

Efter krigen var økonomi dog ikke det centrale tema. Både høj og lav var derimod optaget af det sønderjyske spørgsmål. Men meningerne var delte.

Gullaschbaroner var betegnelsen for de spekulanter, der blev styrtende rige på at sælge forsyninger til alle krigens parter. Her gør Blæksprutten sig lystig over over det nyrige par med en beskeden fortid og kolonihavehus. Tegning: Blæksprutten.

Kongen kuppede

Konservative kræfter omkring kongehuset og den såkaldte Flensborg-bevægelse ønskede Flensborg til Danmark trods et markant tysk flertal i byen ved folkeafstemningen i 2. zone den 14. marts 1920. Den radikale regering mente som også sønderjydernes egen førstemand, rigsdagsmedlem H.P. Hanssen, det ville være farligt at indlemme en meget stor, tysk folkegruppe i fremtidens Danmark. De pegede i stedet på den grænse, vi kender i dag.

Christian den 10. tog sagen i egen hånd. Han fyrede den 29. marts 1920 ganske enkelt Zahle og hans regering. I stedet blev der indsat et forretningsministerium. Det udløste den såkaldte påskekrise med voldsomme, folkelige protester og trusler om generalstrejke. Efter kun fem dage bøjede majestæten sig og der blev kort efter udskrevet nyvalg. Det tabte De Radikale stort, og der blev dannet en koalitionsregering mellem Venstre og de Konservative, hvilket dog ikke ændrede grænsedragningen en eneste millimeter ved Genforeningen den 15. juni 1920.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce