Annonce
Danmark

Danmark sparer 440 millioner på de første ti kampfly

Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Producent meldte for nylig ud, at danske kampfly bliver billigere. Nu sætter et regnestykke kroner og øre på.

Da den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin for godt to uger siden meldte ud, at de nye danske F-35-kampfly bliver billigere, stod det ikke umiddelbart klart, hvor meget billigere de bliver i kroner og øre.

Regnestykket er nemlig kompliceret.

Det involverer både selve prisen, estimater, dollarkursen og den såkaldte indeksregulering, der afspejler de generelle prisstigninger i et samfund.

Ritzau har siden bedt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om flere oplysninger, og på den baggrund kan der nu samlet set siges følgende:

Prisreduktionen betyder, at de første ti af de danske fly bliver godt 443 millioner kroner billigere.

Og hvordan ender vi så der?

For det første er det vigtigt at slå fast, at prisreduktionen foreløbigt kun omhandler de første ti af de i alt 27 kampfly, Danmark vil købe.

Det skyldes, at flyene handles i bundter indkøbt i såkaldte produktionslots, hvor prisen forhandles løbende for de enkelte lots.

Danmark køber sine første fire fly i lot nummer 13, og de næste seks i lot nummer 14.

Det er disse to lots - samt lot 12 - som Lockheed Martin meldte ud, bliver 12,8 procent billigere i forhold til lot 11.

Helt konkret betyder det, at et F-35-fly, der er købt i lot 13, nu koster 79,2 millioner dollar stykket, mens samme fly købt i lot 14 nu koster 77,9 millioner dollar.

Så langt så godt.

Nu vender vi os mod den pris, som Danmark havde regnet med at betale for flyene.

Samlet er der i et aktstykke fra Forsvarsministeriet fra 2017 afsat 13,13 milliarder kroner til selve indkøbet af flyene samt fire flysimulatorer til træning.

Ifølge FMI er regnestykket bag baseret på, at de ti første fly i gennemsnit ville koste 86,2 millioner dollar.

Det vil sige, at de første fire fly fra lot 13 med prisreduktionen bliver 28 millioner dollar billigere i alt, mens de næste seks fra lot 14 samlet bliver 49,8 millioner dollar billigere.

Spørgsmålet bliver så, hvilken dollarkurs flyene handles til?

For bag aftalen ligger en række kurssikringsaftaler, der betyder, at man ikke bare kan bruge den aktuelle dollarkurs.

Her oplyser FMI, at Danmark i gennemsnit betaler cirka 5,7 kroner per dollar i flyhandlens lot 13 og 14.

Det betyder, at de 77,8 millioner dollar, som Danmark sparer i forhold til estimatet fra aktstykket, skal ganges med 5,7.

Således ender besparelsen på de godt 443 millioner kroner.

Før beløbet bliver sømmet op på en væg, gør FMI dog opmærksom på, at indeksreguleringen i henholdsvis USA og Danmark også skal medregnes.

Her er udviklingen i øjeblikket ikke i dansk favør, og det kan betyde, at der skal trækkes noget fra de 443 millioner - uden at det dog er muligt at komme dette "noget" afgørende nærmere.

Derudover forudsætter besparelsen, at den betalingstakt, der ligger til grund på nuværende tidspunkt, ikke ændrer sig. Ellers kan det påvirke prisen i både op- og nedadgående retning.

Men et forsigtigt facit er altså, at de første ti fly handles til en pris, der betyder, at Danmark knap sparer prisen på et fly.

For anskaffelsesprisen på 86,2 millioner dollar per fly til en kurs på 5,7 lyder på godt 491 millioner kroner.

Det er endnu ikke muligt at sige noget om prisen på de sidste 17 fly, men forventningen er, at også de bliver billigere end den estimerede indkøbspris i aktstykket.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce