Annonce
Sport

Danmark stiller med to ungdomskaptajner til cykel-VM

Anders Lund har tirsdag udtaget sit U23-hold til VM i Østrig senere på måneden.

Landstræner Anders Lund satser på, at enten Jonas Vingegaard eller Jonas Gregaard kan gøre det godt i Østrig.

To danske cykeltalenter får lov til at køre deres chance i landevejsløbet i U23-klassen ved det kommende VM i Innsbruck.

Landstræner Anders Lund har tirsdag udtaget en trup på fem ryttere med Jonas Vingegaard og Jonas Gregaard som kaptajner.

Lund er optimistisk, da rytterne for nylig gjorde det godt i Tour de l'Avenir, der også kaldes ungdommens Tour de France.

- Jeg ser gode muligheder for et godt VM-resultat.

- Vingegaard er kommet stærkt ud af l'Avenir og ligner en, der kan ramme topformen i Innsbruck, mens Gregaard har haft et flot stabilt niveau på stigningerne gennem sæsonen, siger Anders Lund i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union.

Ud over Vingegaard og Gregaard består VM-truppen til landevejsløbet af Mikkel Bjerg, Mikkel Frølich Honoré og Magnus Bak Klaris.

Bjerg, der sidste år vandt VM-titlen for U23-ryttere i enkeltstart, skal desuden forsvare sin titel i kampen mod uret. Også Mathias Norsgaard og Johan Price-Pejtersen er udtaget til VM-enkeltstarten.

- Bjerg er forsvarende mester, og de seneste tests viser, at han er klar til at køre med helt i toppen igen i år.

- Norsgaard og Price-Pejtersen tilhører også begge den absolutte U23-elite i enkeltstart, så samlet set er forventningerne store i disciplinen, siger Anders Lund.

U23-rytternes VM-enkeltstart køres tirsdag 25. september. Landevejsløbet foregår tre dage senere som optakt til elitens landevejsløb om søndagen, der afslutter VM i Innsbruck.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce