Annonce
Indland

Danmark vil udlevere mor til fængsel i Sydafrika

Kvinde får 4,43 kvadratmeter i celle. Hun udleveres efter opgør med mand, der er far til parrets datter.

Danmark vil nu udlevere en lettisk kvinde til et fængsel i Sydafrika i en straffesag. Fængslerne i landet er overfyldte, og kvinden har sagt, at hun frygter for sit liv.

Beslutningen er truffet af Rigsadvokaten og er blevet godkendt af både by- og landsret.

Den 45-årige kvinde har siddet i en dansk fængselscelle i godt ti måneder, mens sagen er blevet vurderet af retssystemet, oplyser hendes advokat, Henrik Stagetorn.

Kvinden blev anholdt i lufthavnen i Kastrup, da hun mellemlandede. Danske betjente reagerede på en efterlysning fra Sydafrika. Her sigtes hun blandt andet for at overtræde børneloven.

Hun skal have ført sin datter på tre år ud af Sydafrika og dermed fjernet barnet fra den sydafrikanske far.

Henrik Stagetorn har argumenteret for, at afgørelsen om at udlevere kvinden er ulovlig. Både Københavns Byret og Østre Landsret har dog godkendt Rigsadvokatens afgørelse.

Kvinden er mor til to børn. Og beslutningen om at sende hende til et fængsel i Johannesburg vil da også være "et alvorligt indgreb" i hendes familieliv. Det noterer tre dommere i Østre Landsret i en kendelse.

Sydafrikanske fængsler er berygtede for at være overfyldte. Undervejs i forløbet har Rigsadvokaten da også flere gange kontaktet myndighederne i landet for at høre til forholdene.

Det er endt med en garanti. Den lettiske kvinde vil ikke blive udsat for tortur eller nedværdigende behandling, lyder løftet i en erklæring fra de sydafrikanske myndigheder.

I kvindefængslet Johannesburg Female Correctional Facility vil hun opholde sig enten i en enkeltmandscelle på cirka fem kvadratmeter eller i fællesceller med maksimalt 18 personer.

Hun får mindst 4,43 kvadratmeter inklusive et toilet, fremgår det af den garanti, som Rigsadvokaten har modtaget.

Og det har beroliget dommerne. De vurderer, at kvinden ikke risikerer en umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Der er opsyn med de indsatte. Også når de spiser eller dyrker motion, lyder meldingen fra Sydafrika.

Afgørelsen hviler på en særlig bestemmelse i udleveringsloven. Paragraf 2a handler om udlevering af udlændinge til en stat uden for EU. Det kan ske i sager, hvor strafferammen er fængsel i et år.

Hvis der var tale om en dansk statsborger, skulle strafferammen derimod være mere end fire år. Havde den 45-årige været dansker statsborger, var hun altså ikke blevet udleveret.

Selve straffesagen har som nævnt rod i en strid mellem kvinden og hendes tidligere sydafrikanske mand om en treårig pige. Det er manden, der har anmeldt sagen.

Under udleveringssagen har kvinden oplyst, at manden var voldelig mod hende, og at han derfor fik et tilhold.

Og mens den 45-årige har siddet fængslet i Danmark, skal manden i øvrigt have opsøgt kvindens familie i Letland. Det har hun oplyst i et retsmøde.

Han skal have forlangt et stort pengebeløb for at tillade, at datteren kunne blive i Letland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce