I de seneste ti år er Danmarks allerrigestes pengetanke vokset fire gange så meget som resten af danskernes formuer, og de rigeste sidder nu på over fem procent af landets samlede formue.
Krisen gjorde ondt på de fleste, men tiden derefter har været en fest for de allerrigeste i Danmark. Siden 2009 har de 50 rigeste danskere mere end fordoblet deres formue, mens resten af Danmark må nøjes med en vækst på 12 procent, skriver Berlingske.
Set over ti år er udvilkingen den samme. Mens danskernes samlede formue er steget med godt 50 procent på ti år, har de 50 rigeste danskere mere end tredoblet deres formue.
»Det er udtryk for, at der er kommet en større ulighed i de sidste ti år, hvilket også bekræftes af andre parametre, som eksempelvis indkomster,« siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, og fortsætter: »For de fleste danskere er formuen bundet op i boligen, hvis værdi de fleste steder i bedste fald har været stagnerende siden finanskrisen. Omvendt er de rigeste danskeres formue langt mere fleksibel og oftest knyttet til virksomheder gennem aktier.«
Siden 2009 er det danske aktiemarked mere end fordoblet i værdi, og landets 50 rigeste sidder i dag på 367,7 milliarder kroner. Det svarer til mere end fem procent af danskernes samlede formue og betyder, at de kunne betale 17 Storebæltsbroer og stadig have penge på lommen.
Selv om landets rigeste er blevet markant rigere, er der dog stor forskel på, hvor godt det er gået i de sidste ti år. Den suveræne højdespringer er Lego-familiens Kirk Kristiansen, der i 2004 forfremmede Jørgen Vig Knudstorp til direktør for Lego. Siden da er det gået gevaldigt fremad, og familliens formue er vokset fra 8,2 milliarder kroner til 94,8 milliarder kroner - en vækst på vanvittige 1.059 procent på ti år.
Blandt de andre i toppen af listen over Danmarks rigeste er dynekongen Lars Larsen, hvis formue på ti år er vokset fra 7,8 milliarder kroner til 20,8 milliarder kroner, svarende til 167 procent. Saxo Bank-stifteren, Lars Seier Christensen, var ikke med i top 50 i 2004, men dukker op på listen året efter. Siden da er hans formue vokset med 133 procent fra 1,2 milliarder kroner til 2,8 milliarder kroner.
Men ikke alle kan være med i vækstfesten. Familien Clausen, der ejer Danfoss, har måttet se formuen tage på rutsjetur i løbet af de seneste ti år. Fra 2004 gik det ned ad bakke i et par år, inden kurven vendte, og formuen fordobledes frem til 2008. Herefter vendte kurven igen mod syd, og familien Clausen slutter tiåret med et minus på ni procent.
Fra flere forskere lyder det, at væksten i formuer er underbelyst i Danmark, og at debatten om ulighed på Christiansborg foregår på et utilstrækkeligt grundlag. Oftest fokuserer man på væksten i og forskel på indkomster, men det er ikke nødvendigvis et retvisende billede, vurderer Simon Halphen Boserup, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, der har studeret hvilke faktorer der har indflydelse på den sociale mobilitet.
»Forskningen viste, at den absolut afgørende faktor for børns velstand er deres forældres formue. Forældrenes formue betyder mere end alle andre faktorer tilsammen. Eksempelvis har børnenes uddannelse statistisk set stort set ingen indvirkning på deres fremtidige formue, når først vi har taget højde for forældrenes formue,« siger han.
Han har blandt andet set på hvilken indflydelse faktorer som uddannelse, indkomst, bopæl, og om man er gift eller ej, har. Men ingen af de faktorer rykker tilnærmelsesvis så meget, som spørgsmålet om, hvorvidt forældrene er ved muffen eller ej. Faktisk kommer heller ingen af de faktorer ind på andenpladsen. Den næstvigtigste faktor for, om børn bliver velhavende eller ej, er bedsteforældrenes formuer.
»Det er svært at sætte en størrelse på social mobilitet, men vi kan se, at eftersom foræld-renes og bedsteforældrenes formue er de største faktorer, så er den jo ikke kæmpestor. Dog er den markant større end i USA, hvor man har lavet lignende studier,« siger Simon Halphen Boserup.
