Annonce
forside

Danmarks base for kampfly

Læserbrev: Der har de seneste uger været lidt mere rumlen i luften over Haderslev og på andre tidspunkter, end vi er vant til, fordi de danske kamppiloter har trænet deres færdigheder i mørke. Det giver god mening, da krig ikke altid bliver ført i dagslys. Jeg bliver glad, når jeg hører flyene komme til og fra Skrydstrup, for det giver bevidsthed om, at der bliver passet på os. Oftest er det "bare" træningsflyvninger, men oftere og oftere er det fordi afvisningsberedskabet er blevet aktiveret, og F-16 flyene skal ud og afvise fly fra fremmede magter, der er kommet for tæt på.

Flyvestation Skrydstrup - Danmarks base for kampfly - ligger godt her ved Haderslev. Også når det nye kampfly kommer. Det skal naturligvis sikres, at vi kan have flyvestationen, og det skal være uden stor gene med naboer, der er stavnsbundet til usælgelige huse. Alle skal kunne være her!

Lokaløkonomisk er det en gevinst med de mange arbejdspladser, og når det nye F-35 kommer til Skrydstrup, så synes jeg ikke, vi skal se os tilfredse. Det vil give god mening at flytte flymekanikeruddannelsen til Skrydstrup, så man bliver uddannet i de værksteder og på de fly, man skal være specialist på.

Det er sådan, at alle de deltagende lande i projekt F-35 skal producere og levere minimum en komponent til flyet, og jeg synes, det vil være en god idé at lokke den danske produktion til Haderslev. Her hvor ekspertisen, brugerne og ikke mindst flyene befinder sig!

For Skrydstrup er Danmarks base for kampfly!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Tv-gudstjeneste: Helt ok med lidt snyd

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce