Annonce
Tønder

Danmarks bedste ishus fundet: Sejren smeltede til sidst

Sidste år kunne Fru Dax på Rømø juble over at blive kåret til Danmarks bedste ishus, men i år blev Maria Degn Clausen og co. slået til sidst. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var spænding nærmest helt frem til målstregen, da Danmarks bedste ishus skulle findes tirsdag. Her lykkedes det ikke for Fru Dax på Rømø at forsvare sidste års titel.
Annonce

RØMØ: Det er svært at slå følelsen af at være Danmarks bedste til noget. Det skulle da lige være at blive kåret til Danmarks bedste flere år i streg, og den bedrift kunne Café Fru Dax på Rømø opnå, da ishuset var nomineret til landets bedste i år.

Det er hjemmesiden opdagdanmark.dk, der igen havde sat konkurrencen i søen, og her triumferede Fru Dax i 2019 foran Isvaflen i Ribe og Guf og Kugler i Aalborg.

Igen i år var Lakolk-ishuset nomineret i en corona-forsinket afstemning, hvor der længe var dødt løb mellem netop Fru Dax og Iskonditoriet i Sønderborg. En duel hvor Sønderborg-duellanten trak fra i de sidste dage og henviste sidste års vinder til at være næstbedst.

- Vi er meget glade og stolte over at få en 2. plads. Der har været mange med i konkurrencen, så at lande som nummer to ud af 130 ishuse er meget imponerende. Vi har alle kæmpet hårdt for igen at være med i toppen, men nu må vi fortjent se os slået af Sønderborg. Det viser bare, at vi er flere dygtige i branchen, siger Fru Dax-ejer Maria Degn Clausen.

Annonce

Overvældende opbakning

Efter den drabelige finale måtte Fru Dax som bekendt se sig slået. Alligevel skulle man lede et stykke efter den helt store skuffelse i Lakolk.


Vi er utrolig taknemmelige for, at så mange gæster og besøgende har stemt på os.

Maria Degn Clausen, ejer Café Fru Dax


Mere end 3000 personer havde nemlig besøgt opdagdanmark.dk for at stemme på Fru Dax, og det er Maria Degn Clausen dybt taknemmelig for.

- Vi er utrolig taknemmelige for, at så mange gæster og besøgende har stemt på os. Ikke mindst også stort tak til dem, der har skrevet og delt opslag på de sociale medier, udtaler hun.

Alligevel er det nærliggende at tænke, at nederlaget på baggrund af et utroligt tæt løb alligevel må føles lidt bittert.

- Selvfølgelig er man en smule ærgerlig, men vi synes, at vi har gjort, hvad vi kunne. Jeg er utrolig stolt over at kunne lande på en flot andenplads, fortæller Maria Degn Clausen.

Annonce

Fulgte løbet

Fru Dax og årets vinder fra Iskonditoriet i Sønderborg stak hurtigt fuldstændig af fra de øvrige konkurrenter i ishus-slaget.

Danmarks fem bedste ishuse

1. Iskonditoriet, Sønderborg

2. Fru Dax, Rømø

3. Vaffelhuset, Kerteminde

4. Vaffelhuset, Rudkøbing

5. MyIceDream, Aarhus

Faktisk kom ingen i nærheden af de to, men trods stemmer i trecifret-klassen var det kun et par få stemmer, der i dagene op til deadline stod til at afgøre det hele. Et slag der da også blev fulgt tæt på Rømø.

- Det er ingen hemmelighed, at man har været inde og tjekke flere gange dagligt. Det har været en meget spændende og tæt konkurrence, siger Maria Degn Clausen og tilføjer:

- Det har været et tæt løb fra starten, men de sidste par dage har vi ikke længere kunne følge med Sønderborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce