Annonce
Erhverv

Danmarks bedste konditorelev er fra Kageriget

Mette Markmann-Eriksen, der er i lære som konditor hos Kageriget i Holsted, har vundet DM i skills. Foto: Martin Ravn
Mette Cecilia Markmann-Eriksen, der er konditorelev i Kageriget i Holsted, har vundet danmarksmesterskabet i skills. Nu vil hun være bager.

Vejen: Når selv amatører, som dem vi har kunnet opleve på tv i Den Store Bagedyst, kan hamle op med professionelle konditorer, ved man, at der virkelig skal noget til for at imponere dommerne ved DM i skills.

Men imponeret blev de, da de skulle bedømme Mette Cecilia Markmann-Eriksens præstation. DM i skills sluttede i weekenden, og for Mette, som er fra Vejen, og som har sin læreplads hos Kageriget i Holsted, kunne det ikke være gået bedre.

Efter tre intense konkurrencedage med fremstilling af Christian IV-inspirerede søde sager, kan hun nu kalde sig for vinder af DM i skills for konditorer.

Det var anden gang, hun stillede op til DM i skills, og anden gang lykkedes det hende så at nå helt til tops.

- Jeg gør aldrig noget halvt. Da jeg meldte mig til første gang, vidste jeg godt, at det var virkelig hård konkurrence, jeg var oppe imod. Og da jeg ikke vandt, tænkte jeg med det samme: Jeg stiller op næste gang. Jeg skal vinde.

Annonce
Jeg gør aldrig noget halvt. Da jeg meldte mig til første gang, vidste jeg godt, at det var virkelig hård konkurrence, jeg var oppe imod. Og da jeg ikke vandt, tænkte jeg med det samme: Jeg stiller op næste gang. Jeg skal vinde.

Mette Cecilia Markmann-Eriksen, danmarksmester

Vil være bager

Denne gang har hun blandt andet skullet dyste om at kreere de bedste skuestykker i chokolade og karamel, marcipanfigurer, fyldte chokolader og moussetærter – alt sammen inden for temaet Christian IV.

Når Mette ikke er på skoleophold på Bager- og Konditorskolen, ZBC, i Ringsted eller til DM i skills, giver hun den som konditor i Kageriget i Holsted.

- Det gør mig glad, når det jeg laver, glæder andre. Og at jeg så er god til det, er et plus. Så kan jeg gøre dem ekstra glade. Lige nu laver jeg mange bryllupskager. Det er en rigtig vigtig dag, så der skal jeg gøre mig virkelig umage for at lave en god bryllupskage. At det glæder andre, er min motivation for at gå på arbejde hver dag, siger hun.

Mette Cecilia Markmann-Eriksen bliver udlært konditor til februar næste år. Det er hendes plan også at begynde på bageruddannelsen.

- Jeg vil gerne på enten bager- eller konditorlandsholdet for at konkurrere lidt mere. Jeg har altid været et konkurrencemenneske, og jeg synes, presset i konkurrencerne er fedt.

Som vinder ved DM i skills fik Mette Markmann-Eriksen også et skulderklap af statsminister Mette Frederiksen. Foto: SkillsDenmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce