Annonce
Indland

Tenna klippede og farvede sig til titel ved DM i Skills

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Arrangørerne glæder sig over tre veloverståede konkurrencedage, der sluttede med kåring i 45 fag.

45 af de bedste elever fra landets erhvervsskoler er lørdag blevet kåret som vindere ved DM i Skills i Bella Center København.

Knap 300 deltagere fra erhvervsskoler over hele landet har siden torsdag udfordret hinanden i 45 fagretninger, som eksempelvis kok, smed og anlægsgartner.

Blandt vinderne var 22-årige Tenna Bloch Petersen, der løb med titlen som Danmarks bedste frisørelev. Hun havde taget turen fra Randers, hvor hun til daglig går på erhvervsskolen Tradium, for at deltage i konkurrencen.

- Det har været helt vildt fedt. Jeg har haft min makker med hele vejen, og vi har trænet sammen, hver gang vi har haft mulighed for det, siger hun.

- Vi har haft stor støtte fra vores lærer på skolen, og min mester var også taget med, så har været helt vildt fedt.

Frisørkonkurrencen bestod af fire discipliner, hvor deltagerne skulle vise deres evner til at farve, klippe og style hår.

Tenna Bloch Petersen er selv overrasket over, at hun til sidst løb med sejren.

- Da jeg så de andres resultater, tænkte jeg, at det nok ikke blev mig, og det var jeg også ok med, fordi niveauet var meget højt, siger hun.

Konkurrencen har tiltrukket tusindvis af gæster i Bella Center København. Og det giver smil på læben hos arrangørerne.

- Vi har haft tre fantastiske konkurrencedage i Bella Center med masser af tilskuere, siger direktør i SkillsDanmark, Simon Neergaard-Holm.

- Vi har givet masser københavnere og borgere i Region Hovedstaden mulighed for at stifte bekendtskab med mere end 62 konkurrencer, demofag og en lang række erhvervsuddannelser, tilføjer han.

Simon Neergaard-Holm håber at se flere af vinderne på landsholdet, der skal deltage ved EM i Skills Østrig til efteråret.

Tenna Bloch Petersen, der er tidligere sportsdanser, har fået blod på tanden efter sejren ved DM.

- Jeg kunne vildt godt tænke mig mere af det her, så jeg vil gerne med på landsholdet, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var med på scenen, da vinderne i de 45 konkurrencefag blev kåret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce