Annonce
Haderslev

Danmarks billigste hus ligger i Vojens

Helt præcis skal man af med 115.000 kroner for den knap 70 kvadratmeter store murstensvilla, som ligger udenfor Vojens. Pressebillede
Hus for 115.000 kroner. Men så er det også et "håndværkertilbud", der kræver lidt mere end en kærlig hånd.
Annonce

VOJENS: Er man en af dem, der går rundt med drømmen om at blive husejer, så skal man i langt de fleste tilfælde mindst have et par millioner kroner til rådighed.

Lige nu koster villaerne på det danske boligmarked i gennemsnit omkring 2,3 millioner kroner, men faktisk kan man også købe et hus til en brøkdel af den pris:

Danmarks billigste hus lige nu koster nemlig ikke meget mere end 100.000 kroner, skriver boligsitet Boliga.dk.

Helt præcis skal man af med 115.000 kroner for den knap 70 kvadratmeter store murstensvilla, som ligger udenfor Vojens, der har indtaget pladsen som landets billigste med sin beskedne salgspris.

I salgsmaterialet hos mæglerfirmaet Ejendomsmægler Bonde beskriver mægler Michael Bonde huset fra 1880 som et “håndværkertilbud”, der trænger til en renovering.

Udover villaen med to værelser er der et udhus og en opvokset have på grunden.

Generelt kan der være nogle penge at spare, hvis man køber hus i Haderslev Kommune, hvor det billigste hus i landet ligger.


Generelt kan der være nogle penge at spare, hvis man køber hus i Haderslev Kommune, hvor det billigste hus i landet ligger.


Her koster en villakvadratmeter nemlig lige over 11.200 kroner i øjeblikket - hvilket betyder, at et gennemsnitligt familiehus på 110 kvadratmeter koster omkring 1,23 millioner kroner.

Landsgennemsnittet ligger derimod over dobbelt så højt for de udbudte villaer i øjeblikket. Der skal nemlig cirka 28.200 kroner til pr. kvadratmeter, og altså på en anden side af 3,1 millioner kroner for et hus af samme størrelse som før.

Men hvad med det billige huse på Tingvadvej udenfor Vojens. Ja, her får man en kvadratmeter for blot 1.666 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce