Annonce
Danmark

Danmarks dyreste uden for København: Aarhus-lejlighed solgt for 20 millioner kroner

En lejlighed i Terrassehusene ved Skovvejen er netop blevet solgt for 20 millioner kroner. Her er et billede af en lejlighed på samme adresse, der lige nu er til salg for 15,5 millioner kroner. Foto: Danbolig
En nybygget lejlighed ud mod Lystbådehavnen er netop blevet solgt for 20 millioner kroner.

AARHUS: Den dyreste lejlighedshandel nogensinde uden for København er netop indgået i Aarhus.

Det er en lejlighed i Terrassehusene ved Skovvejen, der for nyligt er blevet solgt for intet mindre end 20 millioner kroner. Endda uden at være blevet markedsført. Det skriver Boliga.dk.

Lejligheden er nybygget og ligger på addressen Langelinieparken med udsigt over Aarhus Bugten og har et samlet boligareal på 420 kvadratmeter, der fordeler sig på fem værelser.

Lejligheden, der ligger helt ud til Lystbådehavnen var ikke udbudt offentligt til salg forud for handlen, men til salgsprisen på 20 millioner kroner har den lagt en pæn afstand ned til de lejligheder, der for øjeblikket er udbudt til salg blandt mæglerne i Aarhus.

Annonce
Det er lejligheden i den bagerste blok, der nu er Aarhus' dyreste. Her set under byggeriet i 2018. Arkivfoto: Axel Schütt

AARhus lejlighed til 19 millioner

I Aarhus er det nemlig en anden ejerlejlighed på samme adresse, der for øjeblikket er den dyreste på markedet. Denne lejlighed har en pris på 15,5 millioner kroner - og rummer 221 kvadratmeter.

Den hidtil dyreste lejlighed i Aarhus blev solgt i 2016 og var på det tidspunkt en kommende lejlighed i BIG-byggeriet AARhus på Aarhus Ø. Den blev handlet for 19 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce