Annonce
Sport

Danmarks helt store EM-stjerne: Jeg har jo ikke brækket benet

Sandra Toft har kolossal betydning for det danske landshold. Lige nu er hun skadet, men forventningen er, at hun er klar til at spille på fredag, når Danmark åbner slutrunden med en kamp mod Slovenien. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Målvogter Sandra Toft plages i øjeblikket af en skade i den ene balde, men hun forventer at kunne spille EM-åbningskamp på fredag mod Slovenien.
Annonce

Havde Danmark nu indledt EM-slutrunden en af de første dage i denne uge, er det ikke sikkert, at Sandra Toft havde været i stand til at stå klar inde i målet.

Nu åbner danskerne først på fredag i Herning mod Slovenien, og det betyder, at Tofts chance for at blive klar er større.

- Jeg forventer da helt klart, at jeg når det, siger Sandra Toft.

- Og ja, selvfølgelig spiller jeg, for jeg har jo ikke brækket benet. Det vil jeg ikke gå glip af.

Målvogteren har problemer med den ene balde. Det forhindrede hende i at deltage ved søndagens træning, hvor Rikke Poulsen var hevet ind som afløser.

Mandag havde landsholdskvinderne fået sig en sidste velfortjent fridag, og derefter skal der så blandt andet tages stilling til, om Poulsen også skal træne med i de kommende dage.

- Det må vi se på, men vi håber på at have Sandra til rådighed igen så hurtigt som muligt, understreger landstræner Jesper Jensen.

Og man behøver vel bare sige VM i Japan 2019 for at forstå landstræneren.

Ved den slutrunde floppede Danmark og missede både de afgørende medaljekampe og også OL-kvalifikationen, men Toft holdt højt niveau hele vejen igennem og burde vel ret beset have været kåret til VM's bedste målvogter. Det understreger blot betydningen af at have hende på holdet.

Annonce

Gode momenter

Tirsdag skruer Jesper Jensen og assistent Lars Jørgensen så op for de sidste forberedelser frem mod slutrunden, hvor der skal spilles to indledende puljer i både Herning og Kolding.

- Vi skal arbejde videre med de ting, som vi så i testkampene i sidste uge mod Norge. Jeg synes, at der var mange gode momenter, og vi skal fremelske de gode momenter, tilføjer Jesper Jensen.

Danmark tabte dog begge testkamp mod Norge, selvom det så særdeles lyst ud undervejs. Dermed har danskerne fortsat ikke besejret de norske jenter siden 2014. Heldigvis for Danmark er Norge i den modsatte turneringshalvdel ved EM, så et nyt indbyrdes møde vil tidligst kunne blive aktuelt i en semifinale.

Ved EM-slutrunden er Danmark i indledende pulje med Slovenien, Montenegro og Frankrig. Tre af de fire hold i puljen går videre til mellemrunden. Pointene fra de indbyrdes kampe tages med i det videre regnskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce