Annonce
Aabenraa

Ulovligt opført: Danmarks mest omtalte jollehavn er nu indviet

Loddenhøj Jollehavn blev lørdag officielt indviet, selv om havnens fremtid er usikker. Foto Ludvig Dittmann
Loddenhøj Jollehavn blev lørdag indviet, og selv om havnen har nogle juridiske udfordringer, så fejler optimismen ikke noget.

Loddenhøj: For godt en måned siden besluttede et flertal i Planklagenævnet at ophæve den lokalplan og det kommuneplantillæg, der har muliggjort etableringen af Loddenhøj Jollehavn.

Havnen, der stod færdig i sommeren 2020, er dermed ulovlig opført, og derfor skal kommunen enten lave en ny lokalplan eller lægge sag an mod Planklagenævnet, medmindre havnen skal fjernes.

Fremtiden er med andre ord yderst uvis for Loddenhøj Jollehavn, men det forhindrede ikke jollelauget lørdag i at indvie havnen officielt, og det blev noget af et tilløbsstykke. Over 300 personer var mødt op til indvielsen.

Annonce

- Jeg er super tilfreds med fremmødet, siger Carsten Lau Kjærgaard, der er formand for Loddenhøj Jollelaug.

Planerne om at etablere en jollehavn i Loddenhøj startede allerede i begyndelsen af 2012, og der har været masser af bump undervejs, og det er der fortsat. Der er nemlig både tilhængere og modstandere af havnen, og det er ikke gået stille af sig.

- Jeg tror, det er Danmarks mest omtalte jollehavn, siger Philip Tietje (V), der er formand for vækstudvalget for land og by i Aabenraa Kommune, og som også deltog ved den officielle indvielse af jollehavnen.

Gejsten er vokset

Indvielsen var og blev en festdag for tilhængerne af Loddenhøj Jollehavn, men formanden for jollelauget må også erkende, at fremtiden er uvis på nuværende tidspunkt.

Formanden for Loddenhøj Jollelaug, Carsten Lau Kjærgaard, kaldte indvielsen af jollehavnen for en glædens dag.  Foto Ludvig Dittmann

- Vi har lige nu nogle juridiske udfordringer med vores tilladelser, men vi har etableret jollehavnen på grundlag af foreliggende tilladelser, så vi har ikke fejlet. Jeg regner med, at det kommer til at betyde noget godt på den lange bane, siger Carsten Lau Kjærgaard og tilføjer, at kampgejsten fejler ikke noget.

- Al den modstand har gjort, at kampgejsten er vokset. Både hos de oprindelige og hos de senere bestyrelsesmedlemmer, siger han.


Jeg tror, det er Danmarks mest omtalte jollehavn.

Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by i Aabenraa Kommune


Under indvielsen tog Philip Tietje også ordet, og han lagde ikke skjul på, at han er imponeret.

- Resultatet af jeres arbejde taler for sig selv. En flot havn, der passer ind i landskabet og området her på det smukke Løjt Land, sagde Philip Tietje.

Annonce

Et godt råd

Inden Philip Tietje gik på talerstolen, kunne han over for JydskeVestkysten afsløre, at han har et godt råd til modstanderne af havnen.

- Dem, der er i tvivl om havnens berettigelse, bør tage ned og se på den. Så har jeg svært ved at se, hvad de kan have imod den, siger Philip Tietje.

Det har viceborgmesteren i Aabenraa Kommune, Ejler Schütt (LA), gjort flere gange, og han deltog også i indvielsen.

- Der er sandelig noget at fejre. Jollehavnen øger områdets attraktionsværdi, og jeg vil ofte køre herned og nyde synet af havnen, siger Ejler Schütt.

Det var dog ikke alle, der havde noget at fejre denne lørdag. Ib Schmidt er fastligger på Loddenhøj Camping og har dermed jollehavnen som genbo. Han er ikke tilfreds med jollehavnens placering.

Ib Schmidt har ikke noget imod jollehavnen, men han er ikke tilfreds med placeringen. Foto Ludvig Dittmann

- Havnen er fin nok, men den ligger det forkerte sted. Jollehavnen ødelægger stranden og burde placeres på Barsø Landing, siger Ib Schmidt.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

På med vandskien: Formand styrer DM-stævne og hopper selv i vandet

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

Nordtyskland

Porno-gangster afpresser toppolitikere: Jeg offentliggør video, hvor du onanerer

Sydjylland For abonnenter

23-årige Anna fra København flytter til Esbjerg for at blive socialrådgiver - flygter fra pres, karakterræs og høje boligpriser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

En læser spørger: Hvorfor kan vi ikke læsse passagerer af i tørvejr?

Sønderborg

Vand fra storbrand forurener sø: Fare for at brede sig til Augustenborg Fjord

Aabenraa

Bodega tæt ved grænsen er lukket: - Jeg er skuffet over folks manglende forståelse

Tønder

Efter seks år er det slut: Restaurant Ros genåbner ikke i Tønder

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester begravet: Der står en ny stol parat til ham

Esbjerg

Fanformand er chokeret over ny udvikling i EfB-ballade: - Kan ledelsen virkelig ikke se, at der er et problem?

Annonce