Annonce
Vejen

Danmarks næststørste findeløn for Fæsted-guldet

Detektorgruppen Team Rainbow Power belønnes med Danmarkshistoriens næststørste findeløn nogen sinde for at have fundet den store og helt unikke guldskat fra vikingetiden i Fæsted. Foto: MUseet på Sønderskov

Rainbow Power er af Nationalmuseet blevet belønnet med over 1 million kroner for det unikke fund af vikingeskatten.

FÆSTED: "Der bliver sikkert råd til både Tivoli og Legoland", sagde Marie Aagaard Larsen, den ene af tre amatørarkæologer i gruppen "Rainbow Power", som i Fæsted i den sydvestlige del af Vejen Kommune har fundet Danmarks største vikingeguldskat, da nyheden om det store og helt unikke fund kom frem for halvandet år siden.

Jo, der skulle såmænd være midler nok til et sæsonpas. Nationalmuseet oplyser, at der samlet er udbetalt en danefægodtgørelse på 1.066.600 kroner. Ikke alene er guldskatten enorm i Danmarkshistorien. Findelønnen kommer af samme grund også op i superligaen. Det er den næststørste godtgørelse, der nogen sinde er givet for et Danefæ-fund.

Den hidtil største findeløn er på 1,1 millioner kroner. Fæsted kommer tæt på rekorden.

Leder af Nationalmuseets Danefæsekretariat Mads Mikkelsen forklarer, at godtgørelsen bliver så stor, fordi der er tale om et på alle måder unikt fund.

- Det er et usædvanligt og flot fund fra vikingetiden. Helt usædvanligt, siger Mads Mikkelsen.

Alene guldet i bl.a. otte store armbånd vejer 1,5 kg. Dertil kommer bl.a. en række meget velbevarede smykker. Skatten kan samtidigt fortælle nyt om magtstrukturene i Danmark i de sidste årtider før år 1000. Arkæologerne tolker det derhen, at kong Gorm i Jelling med guldgaver besejlede en alliance med en magtfuld høvding i Fæsted i kampen mod den tyske kejser, Otto.

Annonce

Det er et usædvanligt og flot fund fra vikingetiden. Helt usædvanligt.

Mads Mikkelsen

Danefæ i millionklassen

I 2016 indsendte de danske lokalmuseer 17.055 genstande til danefævurdering til Nationalmuseet fordelt på 2.047 sager. Det er en kraftig stigning i forhold til året før, hvor Nationalmuseet modtog 9.756 genstande fordelt på 1.137 sager. I 2016 udbetalte Nationalmuseet 3.662.000 kroner i danefægodtgørelse mod 4.230.000 kroner i 2015.Den største udbetalinger i de seneste ti år er en skattefri findeløn på 1,1 million kroner for en stor mønt-skat fra 1500-tallet i Magleby på Møn.

Fæsted-guldskatten har udløst en findeløn på godt 1 millioner kroner.

En murer blev belønnet med 900.000 kroner for et mønt-fund ved en gammel præstegård i Stege. T

Fjerdestørst er 311.000 kroner for sølvringe og sølvbarrer ved Strandby.

Foruden de store guldarmbånd har Team Rainbows utrættede eftersøgning bl.a. ført til fundet af en række usædvanligt smukke og rigt forarbejdede smykker fra vikingetiden. Vedhænget med den røde amatyst er absolut den mest skønne. Foto: Museet på Sønderskov

Stolthed

- For os drejer det sig overhovedet ikke om findelønnen, men om stolthed og ære over at have fundet noget, som kan fortælle nyt om Danmarkshistorien og lokale forhold, forklarede Marie Aagaard Larsen i sommeren 2016.

Poul Nørgaard fra "Rainbow Power" bekræfter, at godtgørelsen er udbetalt, og fortæller, at beløbet er delt ligeligt, men han ønsker efter aftale med de øvrige ikke at sige noget om størrelsen.

Gruppen har hverken søgt godtgørelsen eller haft nogen som helt indflydelse på beløbets størrelse. Sådan en sag går helt automatisk gennem systemet, når man finder og indleverer danefæ til Nationalmuseet.

Direktør for Museet på Sønderskov Bo Ejstrud sammenligner Fæsted-fundet med Guldhornene. Finderne har været meget omhyggelige med at afsøge hele området, og de har afleveret alle effekter inklusive mønter fra Mellemøsten og dele af smykker uden at rense dem for skidt. Det sidste kan være vigtigt for at finde spor efter eventuelle stofrester, som guldet kan have været pakket ind i.

Fæsted-guldet er af Nationalmuseet udlånt til museet Kongernes Jelling, hvor det kan ses frem til oktober.

Team Rainbow har gennem de seneste to år fundet 400-500 effekter fra vikingetiden på marken i Fæsted. Foto: Museet på Sønderskov
Armringe af guld og sølv fra Fæsted. Foto: Museet på Sønderskov
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce