Annonce
Trekantområdet

I kampen mod hackere: Danmarks nye cybersoldater skal uddannes i Fredericia

En ny national værnepligtsuddannelse ser til februar dagens lys og skal ligge på Ryes Kaserne i Fredericia. Unge trænes til at styrke cybersikkerheden og sikre landet mod hacking og andre cyberangreb. Arkivfoto: Kristine Lund Nydahl
Treårigt forsøg på Ryes Kaserne begynder snart. Fra februar 2020 tilbydes der en særlig værnepligtsuddannelse i kampen mod hackere og andre trusler mod Danmark fra cyberspace.

Fredericia; En ny såkaldt cyberværnepligt får hjemsted i Fredericia.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse, og der er netop åbnet for ansøgninger:

- Cyberværnepligten skal bidrage til at styrke cybersikkerheden og træne de værnepligtige i at sikre sig mod trusler fra cyberspace. Fra i dag har unge mænd og kvinder mulighed for at søge en af pladserne på de første hold.

Annonce
Dagligt er danske myndigheder eller virksomheder udsat for forsøg på cyberangreb. Det understreger truslernes alvor. I fremtiden får vi brug for flere, der vil beskytte Danmark mod fjender på nettet. Derfor opretter vi cyberværnepligten.

Forsvarsminister, Trine Bramsen (S)

Overvåge og angribe

- Som cyberværnepligtig bliver man trænet i at beskytte mod trusler som hacking og andre cyberangreb ved blandt andet at overvåge, identificere og træffe foranstaltninger til at modgå angreb.

Det fortæller major Torben Nygaard fra Føringsstøtteregimentet på Ryes Kaserne, hvor cybergrundforløbet finder sted.

Første hold begynder i februar 2020.

Plads til 30

Cyberværnepligtsuddannelsen varer 10 måneder og indledes med en almindelig værnepligtsuddannelse i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet på fire måneder.

Herefter følger en uddannelse inden for it og et cybergrundforløb. Uddannelsen afsluttes med et praktikforløb og en cyberøvelse, som gennemføres med støtte fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed.

Den nye værnepligt er et forsøg de næste tre år. Der optages årligt 30 på uddannelse.

Minister glad

- Dagligt er danske myndigheder eller virksomheder udsat for forsøg på cyberangreb, udtaler forsvarsminister, Trine Bramsen (S), i pressemeddelelsen fra ministeriet:

- Det understreger truslernes alvor. I fremtiden får vi brug for flere, der vil beskytte Danmark mod fjender på nettet. Derfor opretter vi cyberværnepligten.

Der er i 2020 cirka 5200 værnepligtspladser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Dette tal er, som led i seneste forsvarsforlig, øget i forhold til 2018, hvor der var cirka 4600 pladser.

95-98 procent af pladserne besættes med unge, der indgår en frivillig aftale om at gennemføre værnepligtsuddannelsen. I Danmark har mænd værnepligt. Kvinder har mulighed for at indgå en aftale på værnepligtslignende vilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce