Annonce
Sønderborg

Danmarks største børnetøjsoutlet til Sønderborg

Outletland har tidligere haft butik i Aabenraa - nu kommer butikken til Sønderborg i tre uger. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
I den tidligere jem&fix bygning sælger Outletland fra 7. til 24. november legetøj og børnetøj.

Sønderborg: Hvert år besøger Viborg-virksomheden Outletland - Danmarks største outletshop for børnetøj - 12 danske byer. Konceptet er enkelt: Der lejes et lokale på mindst 1000 kvadratmeter med en attraktiv beliggenhed, og så rykkes der ind med legetøj, tøj og andet, som sælges med rabatter i tre uger. Ifølge brand- og marketingmanager Jacqueline Ann Sofie Østergaard sælges varerne med mellem 50 og 80 procent rabat.

Nu har Outletland sat kursen mod Sønderborg, og der åbnes i den tidligere jem&fix bygning fra 7. til 24. november. På grund af årstiden vil en del af sortimentet være ting, der er egnede til kalendergaver, julegaver og adventsgaver, men ellers er den overvejende del af varerne børnetøj fra danske producenter. Der er omkring 150.000 varer med til Sønderborg, og de passer børn fra 0-10 år.

- Vi køber restpartier - fortrinsvis fra danske producenter. Men vi har også tøj fra et par udenlandske producenter. Når vi snakker legetøj, så har vi en fast leverandør, som vi køber ind fra til en fordelagtig pris, siger Jacqueline Ann Sofie Østergaard.

Annonce
Outletland kommer til Sønderborg i november. Foto: Arkivfoto

Fødselsdag

Det er første gang, Outletland kommer til Sønderborg. Tidspunktet er valgt, fordi der er egnede lokaler til rådighed. Om virksomheden kommer igen, vil afgøres af salget i de tre uger.

Outletland fylder i øvrigt fem år 7. november - altså på åbningsdagen i Sønderborg - og det vil blive fejret med kagemand, balloner og flag. Butikken vil have åbent torsdag til søndag i de tre uger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce