Annonce
Esbjerg

Danmarks største havvands-anlæg skal levere varme i Esbjerg og Varde

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), er stolt af det projekt for den fremtidige varmeforsyning, som det fælleskommunale Din Forsyning har indsendt til Esbjerg Kommune. Arkivfoto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Din Forsyning har indsendt projektforslag til Esbjerg Kommune om etablering af nye fjernvarmeforsyninger. Et 50 MW-anlæg med havvands-varmepumper er et markant element i den fremtidige fjernvarmeproduktion til varmekunder i Esbjerg, Varde og på Fanø.

Esbjerg, Varde og Fanø kommuner: Danmarks ubetinget største anlæg med havvands-varmepumper skal etableres på Esbjerg Havn og sende varme ud i radiatorerne hos 25.000 varmekunder i Esbjerg og Varde kommuner samt 947 husstande på Fanø i de kommende år.

Det fremgår af en projektbeskrivelse til fremtidens fjernvarmeproduktion, som Din Forsyning netop har indsendt til Esbjerg Kommune. Din Forsyning satser benhårdt på, at i alt fire energikilder skal overtage forsyningen og sikre vestjydernes varme brusebade, når Ørsted lukker det kulfyrede Esbjergværket ned, men mest opsigtsvækkende er planen om et 50 MW anlæg med havvands-varmepumper.

- Anlægget med havvands-varmepumperne er fem gange større end det største anlæg, der er planlagt i Danmark i dag - i Svendborg vil man etablere et anlæg på 10 MW - og det er tanken, at den skal placeres på Esbjerg Havn, hvor den skal hente varme ud af havvand og sende det afkølede vand tilbage i bassinet, fortæller Jesper Frost Rasmussen (V), der som borgmester i Esbjerg Kommune er repræsentant for en del af ejerkredsen i det fælleskommunale selskab Din Forsyning.

Fremtidens varmeforsyning til vestjyderne skal bestå af havvand, vindenergi, overskudsvarme og flis, og det projekt, som Din Forsyning har fået udarbejdet, er tilrettelagt på fleksibel og bæredygtig fjernvarme-produktion. Det er hensigten løbende at udbygge de første anlæg, så der bliver fuld valuta for pengene i forhold til brug af overskudsvarme og ny teknologi.

Annonce

Kort om

Din Forsyning har sammen med rådgivervirksomhederne Added Values og Rambøll foretaget en analyse af miljømæssige, tekniske og samfundsøkonomiske forhold. På den baggrund er der defineret en løsning, der ifølge Din Forsyning er både fleksibel og bæredygtig. Den rummer indledningsvis et 50MW havvandsvarmepumpe-anlæg, et 60MW fliskedel-anlæg, et spids- og reservelastanlæg på 30MW elkedel-anlæg og i mindre grad overskudsvarme fra industrien.

Din Forsyning introducerer dermed for alvor elektricitet i varmeforsyningen.

Mindre følsomhed

I sidste måned besluttede Energistyrelsen i en foreløbig afgørelse, at Ørsted ikke må lukke det kulbaserede Esbjergværket med udgangen af 2022, men skal vente til 1. juli 2023, så Din Forsyning har tid til at få den rette fjernvarmeløsning på plads. Ifølge projektbeskrivelsen satser Din Forsyning i første omgang på den meget store, havvandsbaserede varmepumpe samt et flisanlæg som en del af projektets indledende fase.

- Istedet for at bygge en stor klods, satser Din Forsyning på en fleksibel løsning, der hele tiden kan udbygges med den nyeste teknologi, så vi ikke er bundet op på noget, der efter få år viser sig uhensigtsmæssigt. Hvis der eksempelvis kommer et stort datacenter, der etablerer sig herovre, kan vi indpasse overskudsvarmen i fjernvarmeforsyningen, eller hvis der er ny teknologi om 10 år, så kan vi også sætte den ind. Med flere forskellige varmekilder er vi langt mindre følsomme over for prisstigninger eller ændringer i afgifter. Andre steder i landet, hvor man er gået væk fra kul, har man bygget nye anlæg udelukkende baseret på biomasse, er man bundet op på at brænde biomasse af de næste 30 år, forklarer Jesper Frost Rasmussen.

Oplagt i Esbjerg

Din Forsynings projekt, der skal igennem myndighedsgodkendelse og givetvis også høringer i forhold til visse elementer af den nye varmeforsyning, vil ifølge Jesper Frost Rasmussen blive det største, enkeltstående tiltag til reduktion af CO2-udledning i Esbjerg Kommune, som man kommer til at se mange år ud i fremtiden - om nogensinde igen.

- Esbjerg Kommune er jo både klimakommune og grøn energimetropol, så det er helt oplagt, at vi er først med så stort et projekt. Med varme fra affaldsforbrænding, en 50 MW havvandsvarmepumpe og 30 MW vindmøllestrøm omsat til varme, er vi godt på vej. Når de tre ting ikke kan levere nok, så supplerer vi med flis eller naturgas, forklarer Jesper Frost.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce