Annonce
Danmark

Danmarks værste fjende er Danmark og danskerne selv

Helle Sørensen

Jeg er en af de mange danskere, som har boet uden for EU i mange år og er vendt tilbage til Danmark i juli 2016, efter 20 år i USA, hvor jeg har arbejdet med både national og international transport og logistik. Jeg har altid arbejdet utroligt meget og sparet op til dårlige tider. Jeg havde ikke noget job i Danmark på forhånd og finansierede selv min flytning, integrering samt ledighed i knap tre måneder, før jeg fik et arbejde.

Jeg betaler nu topskat - ikke fordi jeg tjener millioner, men fordi beskatningen af min firmabil får mig lige over topskat-grænsen. Utroligt, at man med en almindelig løn og som eneforsørger betaler topskat. Nu bliver jeg straffet og kan ikke modtage en øre i dagpenge fra min A-kasse, som jeg har været medlem af, siden jeg flyttede hjem. Hvis lovgivningen ikke havde ændret sig, ville jeg nu være dagpengeberettiget, men regeringen har kastet mig ud i en situation, hvor rettigheder, som jeg har betalt for og gjort mig berettiget til, fra den ene dag til den anden er taget fra mig.

- Kan jeg få mine penge tilbage for de to, år jeg har indbetalt til A-kassen? Nej.

- Jeg har fået information fra min A-kasse, at jeg kan lave en jobsikring og overføre min anciennitet - kan jeg overføre den tilbage til A-kassen, når jeg melder mig ind igen i 2023? Nej.

- Jobsikring er meget dyrere end A-kassen - er den bedre for mig? Nej

- Hvad sker der, hvis lovgivningen bliver rullet tilbage? Kan jeg så flytte tilbage til min A-kasse igen, som intet var sket? Nej.

At flytte til eller tilbage til et land indebærer risici både personligt og økonomisk, og de fleste mennesker overvejer og planlægger nøje samtlige målbare risici, før de flytter. Det gjorde jeg selv, men at vores regering ændrede lovgivningen - efter at vi har været i Danmark og medlem af A-kasse længe nok til at være dagpengeberettiget - til. at vi skal være her i minimum syv år indenfor de sidste 12 år og har mistet vores ret til dagpenge fra den ene dag til den anden - det er helt forrykt. Havde vi vidst det, havde vi måske ikke påtaget denne risiko for at blive smidt på gaden eller miste vores livslange opsparing, som vi har knoklet for, mens andre danskere har siddet herhjemme og nydt deres seks ugers ferie, helligdage, 37 timers arbejdsuge m.m.

Jeg har arbejdet hele mit liv, også i Danmark, inden jeg flyttede, så jeg har aldrig taget en øre ud af det danske system - ikke engang under uddannelse, som jeg tog under fultidsansættelse, læste om aftenen, og min arbejdsgiver betalte mit uddannelsesforløb. Nu er jeg bosat her igen og bliver ''for good'' af familiemæssige årsager. Meg er så skuffet over Danmark - var jeg blevet i USA, ville jeg være i en bedre situation, hvis jeg mistede mit arbejde.

Ikke kun er denne nye lov et tilbageslag og tyveri for danskere og veluddannede udlændinge, som kommer hertil for at bidrage til Danmarks fremtidige muligheder for at overleve på det globale marked. Men hvem vil nu rejse ud og udvikle deres viden, og hvis de gør, rejser de nok ikke hjem igen. Danmark får svært ved at tiltrække veluddannede udlændinge til de job, hvor vi ikke selv har nok folk med tilstrækkelige kompetencer. Det er allerede svært nok - hvem ønsker at betale topskat, bo i et koldt land, hvor størstedelen af befolkningen hader fremmede og hvis ikke ligefrem det, så i hvert fald ikke er åbne og imødekommende.

Danmark har endvidere lige afskaffet internationale linjer på universiteterne. Det er endnu en stor fejl, da vi kommer til at arbejde på et globalt marked fremover. Danskerne er for dårlige til engelsk - selv unge mennesker - det er helt vanvittigt, hvor ringe størstedelen taler. Danmark stiller sig ikke i position til at udvikle sig i takt med den øvrige verden, men er ud fra et globalt synspunkt meget bagefter. Danmarks værste fjende er Danmark og danskerne selv.

De danske unge er generelt for privilegerede, forkælede og dovne, men de stilles foran de internationale elever, som søger ind på vores universiteter. Og IB-studenter fra danske gymnasier bliver ringere stillet end en almindelig STX-student, på trods af, at studentens niveau svarer til niveauet efter et år på universitet. I Danmark ved man ikke engang, hvad uddannelsen står for, og hvorfor disse studenter burde være af ekstra interesse for vores samfund. Disse elever, selvom de er danske statsborgere, kan kun søge ind på kvote 2 ved optagelse på danske universiteter. Og en IB-gymnasieelev, som kommer til et dansk gymnasium, bliver ikke tilbudt passende dansk undervisning, hverken på gymnasiet eller udenfor. Så vælger disse overpræsterende unge mennesker at læse videre i Danmark? Hvor de først skal lære dansk - på egen regning. Hvad er det for en integrationspolitik?

Danmark er for lille og ubetydelig til at lukke sig inde med mottoet: ''Danmark for danskere''.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce