Annonce
Læserbrev

Dannebrog i regionsrådssalen - også mit flag

Læserbrev: Inden det seneste regionsrådsmøde den 30. september gik i gang, fik vi en lille faneindvielse, hvor fanen nu skal have en permanent plads i regionsrådssalen.

Det er konsekvensen af den politiske beslutning truffet for et stykke tid siden – efter forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg selv havde stemt for forslaget, men det var på ingen måder for at bakke op om Dansk Folkeparti. Tværtimod.

Det var for at understrege – at Dannebrog også er mit flag.

Dannebrog er for mig ikke splittelse og eksklusion, men lige det modsatte:

Et symbol der forener os alle sammen, som sammen vil arbejde for et velfærdssamfund, hvor alle borgere er frie for at leve efter eget valg, men som også vil deltage i fællesskabet både i det lokale samfund og andre steder, hvor der skal træffes vigtige beslutninger.

Hvis Dannebrog ikke var symbol på medmenneskelighed også dengang jeg kom som krigsflygtning for 25 år siden, ville det aldrig lykkes for mig at nå til regionsrådssalen for at kæmpe for et bedre samfund på det regionalpolitiske niveau.

Derfor gentager jeg gerne: Jo, Dannebrog er mit og vores alle sammens flag – som holder af vores humanistiske og solidariske Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce