Annonce
Debat

Dannebrog kom ikke ned fra himlen - men fra en balkon

Dannebrog. 6. juni skrev dr.theol Viggo Mortensen fra Ærø noget forkert i sin kronik - nemlig "vi skal fejre verdens ældste flag – vores nationale Dannebrogs 700 års jubilæum”. Det er retteligt 800 år! Og han skrev det sædvanlige: “Dannebrog faldt som bekendt ned fra himlen 1219!"!

Det er heller ikke rigtigt – nærmere en pavelig fake news!

Pave Urban startede i 1195 “i korsets tegn og med sværd i hånd” korstogene for at skaffe pavestolen katolsk magt og rigdom. Som våbenskjold havde man et hvidt kors på blodrød bund. Kong Valdemar Sejr ønskede også mere magt i Østersøregionen og fik pavens tilladelse til et korstog mod de vilde estere i Estland.

Biskoppen i Lund, Anders Sunesen, der var pavens gesandt i Norden, skulle stå for det kirkelige engagement sammen med den nyudnævnte estiske biskop Treoderik Tryden. Korsridderhæren ankom til Estland i foråret, og Valdemar Sejr indrettede sig i borgen “Castrum Danorum” (Danskerborgen) på det lodrette Toomperebjerget i Tallin ca. 75 meter over Lyndanissesletten, hvor korsridderne boede i lejr.

15. juni sov de alle, da esterne angreb og “tog korsridderne på sengen”. Situationen var alvorlig. Kongen, Sunesen og Tryden fulgte fra borgens store balkon højt over den flade slette kampen, og på et tidspunkt anråbte biskop Sunesen Gud med strakte arme mod himlen og smed korsridderflaget ned til korsridderne.

Her greb fenrik Fentz flaget; satte det på sit spyd og gik forrest, hvorefter korsridderne vandt! Det er 800 år siden 15. juni 2019. Fra det tidspunkt blev vagtordning indført i militæret. Korsridderflaget kom godt nok oppefra, men ikke fra Gud på en flagstang!

Det interessante er, at tager man til Tallin – også kaldet danskerbyen, kan man i dag nemt finde stedet og endda se borgen med den store balkon, hvorfra Dannebrog blev kastet uden stang ned til de kæmpende! Jeg har været dér tre gange. Vi er alle blevet vildført i vores skoletid - og altså selv i dag!

Annonce
Erik Dagø
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce