Annonce
forside

Danseglade søstre får fuld opbakning

Mor har sørget for tapet med "street-art" på værelset hos Katja og Manja, Foto: Claus Thorsted

Katja og Manja van Overeem Hansen fra Kollund deltager i EM i hiphop i dem kommende weekend i Bremerhaven. Med på sidelinjen er deres mor, Sara.

KOLLUND: De to børneværelser i huset på Musvitvej i Kollund er ikke indrettet helt traditionelt.

I det eneværelse sover de to søstre Manja på ti år og Katja på 13, og det andet er indrettet som danselokale med spejle fra gulv til loft og ghettoblaster i det ene hjørne.

Her bliver der øvet igennem. Nye bevægelser og nye serier skal sidde i skabet.

I den kommende weekend skal dansetalentet endnu engang stå sin prøve. De to søstre er nemlig blandt de 16 dansere fra AB Dance i Aabenraa, der har kvalificeret sig til EM i Bremerhaven i Tyskland.

Deres mor Sara har lejet en lejlighed i byen, og hun kører selv sine døtre til EM. Til daglig kører hun dem til træning i Aabenraa to gange om ugen og ind imellem til stævner og udtagelser rundt om i landet.

Dansen er nemlig en livsstil for familien i Kollund - ikke kun for Katja og Manja, men også for deres mor.

Annonce

Både VM og EM

Katja på 13 år og Manja på ti er vant til at dyste mod dansere fra det store udland.I efteråret var de udtaget til VM, der blev afviklet i Brøndby, og nu gælder det EM i Bremerhaven.

Fotografen fik lokken Katja og Manja til lidt dans hjemme på villavejen. Foto: Claus Thorsted

Rytme i kroppen

Katja begyndte at gå til dans, inden hun fyldte fire år, og Manja, som aflurede storesøsterens dansetrin, var kun t et halvt, da hun begyndte at få undervisning i dans.

- De kan ikke sidde stille, når der er musik. Jeg ved ikke hvor de har det fra. Deres far og jeg er begge meget rytmiske, og jeg er uddannet idrætslærer, men dans har vi ikke haft noget med at gøre, fortæller pigernes mor Sara van Overeem Hansen.

Hun indrømmer, at opbakning fra forældrene både tidsmæssigt og økonomisk er en nødvendighed, hvis børn skal dyrke dans på det niveau, som Katja og Manja er nået op på.

- Det føles lidt som et cirkus nogen gange, for vi er jo altid på farten. Men det er jo et valg, man tager, siger Sara.

Pigerne går på Grænseegnens Friskole i Holbøl, og her dyrker de også springgymnastik om vinteren. Men dansen har højest prioritet, når der nogen gange skal vælges mellem de to idrætsgrene.

I Bremerhaven skal Manja dyste i de to discipliner hiphop solo og battle solo, mens Katja er med i battle solo, electric boogie og "small group", hvor hun danser sammen med syv andre.

I den kommende weekend skal Katja, til venstre, og Manja til EM i hiphop i Bremerhaven. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce