Annonce
Sport

Dansetræning kan gavne Maze i CL-kamp for Roskilde

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Roskilde Bordtennisklub tager torsdag aften hul på Champions League med 38-årige Michael Maze på holdet.

Den danske bordtennisprofil Michael Maze har et hårdt program foran sig.

Torsdag aften tager han sammen med sin klub, Roskilde Bordtennis, hul på Champions League-gruppespillet, mens han fredag aften indtager dansegulvet i TV2's underholdningsprogram "Vild med dans".

Og faktisk kan den 38-årige bordtennisspiller drage nytte af dansetræningen til at sikre Roskilde europæisk succes, vurderer klubbens sportschef, Allan Bentsen.

- Han har jo haft nogle udfordringer med kroppen før, men jeg tror faktisk, at det gavner ham, for det er jo nogle helt andre muskler og noget smidighed, der bliver bygget på, som måske kan hjælpe ham.

- Så jeg håber faktisk, det er en lille bonus, siger han.

Foruden Maze består Roskildes hold torsdag aften af Bojan Tokic, der ligesom Maze er 38 år, og den 24-årige Yujia Zhai.

Og de rutinerede kræfter kan være en fordel mod det noget yngre østrigske hold Water Wels i den første gruppekamp, håber Allan Bentsen.

- Det betyder helt sikkert noget mentalt, at vores spillere har prøvet at stå i de her vigtige kampe før. Jeg håber, at det kan holde deres nerver i ro.

- Det er jo et hurtigt spil, og reflekserne skal være der, men det er ikke sådan, at man er udbrændt. Der er mange europæiske spillere, der topper, når de er oppe i årene.

Roskilde er seedet som nummer fire i Champions League-turneringen. Seedningen sker på baggrund af spillernes pladser på verdensranglisten.

Roskildes højst rangerede spiller er englænderen Liam Pitchford, der er nummer 18 på verdensranglisten, men englænderen er ikke med i torsdagens første kamp for Roskilde.

Målet for klubben er at komme videre fra gruppespillet, hvor den foruden det østrigske hold også skal møde Ostrava fra Tjekkiet og russiske UMMC, der har Jonathan Groth på holdet.

- Jeg drømmer om, at vi kommer i semifinalen. Det har været drømmen, siden vi startede det her projekt op for 11 år siden, siger Bentsen.

Roskildes første gruppekamp starter klokken 19.30 i Roskilde Kongrescenter.

De to bedste hold i hver af de fire grupper går videre til kvartfinalen. Roskildes bedste placering i Champions League var en kvartfinaleplads i 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce