Annonce
Gear

Dansk avanceret p-skive er kommet godt fra land

Lasse Eriksen med det nye parkerings-ur, som skal hjælpe med at undgå parkeringsbøder. Foto: Wusaa
Nyt dansk parkerings-ur, som skal tage kampen op mod parkeringsbøder ved at holde styr på p-zoner og tid, er nu kommet i produktion på trods af corona-udfordringer.
Annonce

Idéen er god, men udfordringerne har været mange og vejen lang. Nu er den nye danske p-skive, kaldet Wusaa, og som de unge iværksættere bag betegner som ”det mest avancerede parkerings-ur i verden”, dog kommet fra land.

Udgangspunktet et klart: Nemlig at ejeren skal undgå parkeringsbøder ved at tage en række udfordringer i opløbet. Det kan for eksempel være, hvis man har glemt at starte en parkering, ikke når tilbage, inden tidsbegrænsningen udløber, eller hvis parkeringsskiven løber tør for strøm eller ikke matcher sommer- og vintertid. Men også uklar skiltning kan give hovedbrud for bilisten.

Det sker ved, at parkerings-uret sammen med en telefonapp holder styr på, hvilken parkeringszone man befinder sig i, og registrerer, om den er gratis, tidsbegrænset eller med betaling. Når man kommer tilbage til bilen, husker den også ejeren på at stoppe parkeringen, inden vedkommende begynder at køre, så man ikke betaler for parkering, som ikke bruges.

Annonce

Mange data

Vi har tidligere fortalt om, hvordan folkene bag sigtede på at få løbet projektet i gang med crowdfunding, hvor interesserede kunne støtte projektet ved at købe et af de første 500 ure. Det lykkedes, og produktionen er nu kommet i gang.

Egentlig skulle de første 10.000 ure have været ude i butikkerne. Men som mange andre virksomheder har Wusaa været ramt af corona-konsekvenser hos underleverandørerne. Så i første omgang er der kommet 2000 ud i butikkerne. Urene sælges for 799 kroner. Men der bliver yderligere produceret 10.000 eksemplarer i det nye år.

- Vi har været noget ramt af corona. Men nu er der lys forude, og det ser fornuftigt ud. Det er fedt at se sit produkt i katalogerne fra nogle af de store kæder, siger Lasse Görlitz, som er en af de unge iværksættere, der har udviklet parkeringsuret med base i en kælder i Glostrup og masser af data om parkering, zoner og danskernes vaner.

Det gælder blandt andet kortlægning af de mange pladser og områder i Danmark, hvor tidspunkterne for tidsbegrænset parkering ændres hvert år.

Annonce

Også fartkontrol med

Hans kompagnon, Lasse Eriksen, der er CEO i firmaet, og som fik idéen, uddyber:

- Parkeringsindustrien er gået hen og blevet en gigantisk milliard-industri, der finansierer stort set alt andet end parkering ved dagligt at malke de stakkels bilister. Der bliver hvert år uddelt dobbelt så mange parkeringsbøder som fartbøder, og vores undersøgelser viser, at cirka halvdelen af dem bliver uddelt på baggrund af manglende viden om de lokale regler, uopmærksomhed, uoverskuelighed eller glemsomhed.

Folkene bag har brugt flere års på at researche, og det er tanken at udvide med flere muligheder på samme platform, så skiven bliver en slags butler.

- Vi vil fortsætte med at udvikle Wusaa, og visionen er, at Wusaa inden længe også er en fartalarm, kan betale dit brændstof, brobizz, færger og bilvask og fortælle dig, hvor der er størst sandsynlighed for, at der er en ledig parkeringsplads. Målet er, at Wusaa skal blive bilistens butler, så du kan læne dig tilbage og slippe for bekymringerne, fortæller Lasse Eriksen.

Iværksætterne kalder den klassiske papskive første generation af p-skiven, de elektroniske ure fra starten af dette årtusinde for anden generation, mens altså Wusaa skulle være tredje generation.

Nyt parkeringsur

Wusaa-parkeringsuret fungerer sammen med en telefonapp, som holder styr på, hvilken parkeringszone man befinder sig i, og den registrerer, om den er gratis, tidsbegrænset eller med betaling. Når man kommer tilbage til bilen, husker den også ejeren på at stoppe sin parkering.

Folkene bag har brugt meget tid på kortlægning af de mange p-pladser, som der er i Danmark.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Hundelufter opdagede brand i lagerhal

Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Annonce