Annonce
Sport

Simone Tetsche overvejer stop efter sjetteplads ved OL

Selv om Simone Tetsche Christensen (til højre) imponerede på BMX-banen, lykkedes det hende ikke at vinde en OL-medalje. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Simone Tetsche Christensen vil prioritere studier og regner ikke med at være med ved OL i Paris i 2024.

BMX-rytteren Simone Tetsche Christensen, oprindelig fra Bjerringbro, er lykkelig for sit udbytte af OL i Tokyo, selv om det ikke lykkedes at klemme sig ind i medaljerækken i fredagens finale.

Tetsche sluttede på en sjetteplads, og det er en sejr i sig selv oven på nogle skadeplagede år, hvor det ikke er blevet til mange konkurrencer.

- Jeg er glad. Hold op, det var fedt. En OL-finale er en fed ting at skrive på sit cv. Selvfølgelig ville jeg gerne have været højere oppe, men det er bare svært at kæmpe sig frem, når det er så højt et niveau, siger hun.

Annonce

Den 27-årige midtjyde havde ellers givet sig selv en medaljemulighed med gode præstationer i de tre semifinaleheat, selv om hun hver gang var langsomt ude af starthullet.

I finaleløbet startede hun en smule bedre, men til gengæld havde hendes speed på de lange fartstykker ikke den samme effekt i det skrappe selskab.

- Det er ikke taktik at være langsomt fra start. Det ligger i, at jeg ikke har kørt særlig mange løb. Jeg stolede på mig selv og min teknik, men jeg tror bare, de andre var lidt hurtigere, siger Tetsche.

Briten Bethany Shriever vandt finalen foran Colombias Mariana Pajon, mens Merel Smulders fra Holland tog bronze.

Tetsche var for langt efter de bedste, da feltet nåede opløbet, og det lykkedes hende "kun" at vinde et par placeringer på de sidste meter, så hun avancerede til sjettepladsen i det otte ryttere store felt.

- Jeg er sindssygt stolt over den måde, jeg kørte på. Det var godt nok et sygt overskud, jeg kørte med. Jeg vidste bare, jeg ville komme forbi en eller to. Det er ikke helt normalt på dette niveau at have det sådan.

- I tre år har jeg sat mit liv på pause, så det er vildt at opnå at komme i finalen, og jeg gik op på rampen med et stort, fedt smil, siger Simone Tetsche.

Hun betragter OL-finalen som et af højdepunkterne i karrieren. Og det kan være en af de sidste store oplevelser, Tetsche får som professionel BMX-rytter.

- Jeg tror, at det bliver mit sidste OL, så det var sidste chance for at komme i en finale.

- Man skal aldrig sige aldrig. Men selv om der kun er tre år til næste OL, er det tre lange år, siger Simone Tetsche.

Hun vil blandt andet køre VM i august, men derefter er planen at trappe ned og genoptage sine lægestudier, hvor hun skal starte på kandidatuddannelsen.

- Jeg ser lige, hvordan det går, når jeg starter igen på studiet. Men jeg er vant til det professionelle liv, og jeg tror ikke, det bliver let at gøre begge ting samtidig, siger Simone Tetsche.

OL kan blandt andre ses på discovery+ samt Kanal 5, Eurosport 1 og 2.

/ritzau/

Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Kommentar: Thomas Mogensen er en kæmpe gevinst for SønderjyskE – og derfor skal han selvfølgelig fortsætte uden for banen

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Kig med i unikt fotoalbum fra krigen: For disse tyske kvinder ligner besættelsen i Kolding en ferierejse

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Sydjylland

Døende og deres pårørende kan nu få hjælp i den sidste tid af frivillige fra Røde Kors

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Kommentar: Arbejdsvilkårene har været vanskelige og derfor skal SønderjyskE-træneren have længere snor

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Erhverv For abonnenter

Flere hjemmekontorer gav omsætning på 1,3 mia. kroner hos  it-grossist i Kolding

Annonce