Annonce
Indland

Dansk borgmester i Rostock: Man skal kunne sige du til chefen

Bernd Wuestneck/Ritzau Scanpix
Tyskerne vil have "ordning muss sein", men der skal være plads til frirum, siger ny borgmester i tysk storby.

Med 43.340 personlige stemmer er danskeren Claus Ruhe Madsen søndag aften blevet valgt til overborgmester i den tyske storby Rostock.

Han mener selv, at det har stor betydning, at han er dansker:

- Tyskerne har en helt anden hierarkitænkning. Der var mange mennesker nede på rådhuset, som gerne ville hilse i går, og de har altså lidt svært ved, at man godt kan sige "du" til sin chef. Det er noget, vi lige skal have ændret de næste par år, siger han.

- Tyskerne vil meget gerne have "ordning muss sein", og det skal de også have, men der skal også være plads til lidt frirum.

Claus Ruhe Madsen stillede op til valget som løsgænger, og han bliver den første person uden tysk statsborgerskab, der bliver overborgmester i en storby i Tyskland. Han har dog boet i Tyskland i 26 år.

Under valgkampen har Claus Ruhe Madsen cyklet rundt i byen på sin ladcykel og talt med klubber og foreninger i Rostocks forskellige bydele, mens han har delt T-shirts og sokker ud.

- Jeg har været meget ude og tale med borgerne. Mine konkurrenter har gerne ville tale om sådan nogle store ting, men man finder hurtigt ud af, at folk er trætte af, at der er skrald på gaden, siger han.

- Og det er jo lidt nemmere at løse end at bygge et teater eksempelvis.

De nyvalgte borgmester ejer forskellige virksomheder. Blandt andet en række møbelforretninger, indretningsbutikker, en dansk pølsevogn og en softicebod.

Men han er helt ny i politik og får knap 4000 ansatte under sig.

- I går kunne jeg mærke, da en masse af mine tilhængere stod og klappede og var glade, at jeg blev lidt eftertænksom, siger han.

- Jeg stod og tænkte på, at jeg vist skal have ryddet skrivebordet nede i firmaet og se på det nye skrivebord. Der er også kommet næsten 1200 mails siden i går, så jeg har lidt at se til.

Claus Ruhe Madsen er valgt til borgmester for de næste syv år, og der går seks til otte uger, før han overtager posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce