Annonce
Aabenraa

Dansk Byggeri giver ordentlig lussing: Aabenraa Kommune falder 25 pladser i ny analyse

Ventetiden på en byggetilladelse i Aabenraa Kommune er steget fra i gennemsnit 22 dage til 29 dage. Foto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommune er gået fra en 9. plads til en plads som nummer 34 i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Aabenraa: Aabenraa Kommune er en af de mindst erhvervsvenlige kommuner i det syd- og sønderjyske.

I hvert fald hvis du spørger Dansk Byggeri, som netop har offentliggjort sin årlige analyse af de danske kommuners erhvervsvenlighed.

Her ligger Aabenraa Kommune placeret på en samlet 34. plads ud af 98 kommer. Det er et fald på 25 pladser i forhold til de sidste to års niendepladser.

I JydskeVestkystens dækningsområde er det kun kommunerne Haderslev og Fanø, der er placeret lavere. Her er det blevet til en placering som henholdsvis nummer 43 og 93.

Borgmester Thomas Andresen (V) vurderer imidlertid, at det store fald skyldes, at de andre kommuner i den grad har oppet sig.

- For når jeg kigger på de punkter, hvor jeg gerne ser, at vi er dygtige, der er vi stadigvæk dygtige, siger Thomas Andresen og nævner byggesagsbehandlingstid som en vigtig parameter.

Annonce

Analysen

  • Analysen er baseret på målinger af 23 forskellige parametre fordelt på seks overordnede temaer: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering på tekniske områder, erhvervsaffald, udbud samt arbejdsmarked og uddannelse.
  • Mens Aabenraa er gået tilbage på byggesagsbehandling, og at der er en række ting inden for arbejdsmarked og uddannelse, hvor kommunen klarer sig dårligt, så skyldes nedgangen samtidig, at der ikke er sket de store ændringer på de øvrige områder.
  • Dermed kan tilbagegangen skyldes, at andre kommuner har haft større fremgang på ranglisten.

Mere komplekse sager

Her ligger Aabenraa Kommune blandt de bedste 22 kommuner - også selvom behandlingstiden er steget fra 22 til 29 dage i gennemsnit i forhold til sidste år.

- Det er stadig inden for den marginal, hvor det kan være mindre ting, der gør det. Det kan eksempelvis være en højere kompleksitet i nogle af sagerne. Vi ligger stadig fint på det område, og det er det, jeg i bund og grund måler min afdeling efter, siger Thomas Andresen.

Han afviser, at det skulle være arbejdet med Apples nu droppede datacenter, der skulle være skyld i stigningen.

- Apple har ikke spillet ind her. Det er til enhver tid vores opgave at tilpasse bemandingen efter det serviceniveau, vi går efter, og her er vi stadig, hvor vi ønsker, siger Thomas Andresen.

Bevidste fravalg

Det er blandt andet på kategorien arbejdsmarked og uddannelse, at Aabenraa Kommune ikke klarer sig så godt. Eksempelvis har kommunen ikke indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, som skal føre til, at flere unge i folkeskolen søger ind på en erhvervsuddannelse. Det trækker ned.

- Der er en række ting inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor vi har lavet et bevidst, politisk fravalg. Så kan man ikke ligge højt i sådan en analyse. Nogle kommuner kører også helt uden byggesagsgebyr, hvilket betyder, at skatteyderne skal betale for, at en virksomhed får en byggetilladelse. Det synes vi jo ikke, siger Thomas Andresen.

En anden årsag til, at kommune er faldet 25 pladser, er ifølge analysen, at der er kommet flere langtidsledige.

- Det må jeg tolke sådan, at de andre kommuner er blevet dygtigere, for hvis der er noget, vi ikke har, så er det langtidsledige, siger Thomas Andresen.

Bliver ikke anderledes

Generelt er den slags undersøgelser og analyser ikke noget, han ligger søvnløs over.

- Selvfølgelig bliver jeg glad, når vi ligger højt, men vi kan ikke navigere udelukkende efter dem. Vi kan bruge dem til at gøre os opmærksom på ting, vi kan blive bedre til, men på andre områder - arbejdsklausuler, måden vi udbyder på og så videre - kommer vi aldrig til at ligge højt på, fordi vi ikke ønsker det. Så det bliver ikke anderledes. Det vigtige for mig er, hvordan virksomhederne opfatter os. Det er det, Dansk Industri undersøger i sin analyse og der plejer vi at score højt, siger Thomas Andresen.

Ifølge formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, skal kommunerne netop bruge analyserne som et fingerpeg.

- Vi holder også dialogmøder med kommunerne, hvor vi diskuterer dem, og hvad der kan gøres. Men vi oplever selvfølgelig tit, at de, der ligger lavt, er uenige i dem, mens de, der ligger i top, synes, analyserne er gode. Sådan er det jo bare, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce