Annonce
Aabenraa

Dansk Byggeri giver ordentlig lussing: Aabenraa Kommune falder 25 pladser i ny analyse

Ventetiden på en byggetilladelse i Aabenraa Kommune er steget fra i gennemsnit 22 dage til 29 dage. Foto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommune er gået fra en 9. plads til en plads som nummer 34 i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Aabenraa: Aabenraa Kommune er en af de mindst erhvervsvenlige kommuner i det syd- og sønderjyske.

I hvert fald hvis du spørger Dansk Byggeri, som netop har offentliggjort sin årlige analyse af de danske kommuners erhvervsvenlighed.

Her ligger Aabenraa Kommune placeret på en samlet 34. plads ud af 98 kommer. Det er et fald på 25 pladser i forhold til de sidste to års niendepladser.

I JydskeVestkystens dækningsområde er det kun kommunerne Haderslev og Fanø, der er placeret lavere. Her er det blevet til en placering som henholdsvis nummer 43 og 93.

Borgmester Thomas Andresen (V) vurderer imidlertid, at det store fald skyldes, at de andre kommuner i den grad har oppet sig.

- For når jeg kigger på de punkter, hvor jeg gerne ser, at vi er dygtige, der er vi stadigvæk dygtige, siger Thomas Andresen og nævner byggesagsbehandlingstid som en vigtig parameter.

Annonce

Analysen

  • Analysen er baseret på målinger af 23 forskellige parametre fordelt på seks overordnede temaer: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering på tekniske områder, erhvervsaffald, udbud samt arbejdsmarked og uddannelse.
  • Mens Aabenraa er gået tilbage på byggesagsbehandling, og at der er en række ting inden for arbejdsmarked og uddannelse, hvor kommunen klarer sig dårligt, så skyldes nedgangen samtidig, at der ikke er sket de store ændringer på de øvrige områder.
  • Dermed kan tilbagegangen skyldes, at andre kommuner har haft større fremgang på ranglisten.

Mere komplekse sager

Her ligger Aabenraa Kommune blandt de bedste 22 kommuner - også selvom behandlingstiden er steget fra 22 til 29 dage i gennemsnit i forhold til sidste år.

- Det er stadig inden for den marginal, hvor det kan være mindre ting, der gør det. Det kan eksempelvis være en højere kompleksitet i nogle af sagerne. Vi ligger stadig fint på det område, og det er det, jeg i bund og grund måler min afdeling efter, siger Thomas Andresen.

Han afviser, at det skulle være arbejdet med Apples nu droppede datacenter, der skulle være skyld i stigningen.

- Apple har ikke spillet ind her. Det er til enhver tid vores opgave at tilpasse bemandingen efter det serviceniveau, vi går efter, og her er vi stadig, hvor vi ønsker, siger Thomas Andresen.

Bevidste fravalg

Det er blandt andet på kategorien arbejdsmarked og uddannelse, at Aabenraa Kommune ikke klarer sig så godt. Eksempelvis har kommunen ikke indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, som skal føre til, at flere unge i folkeskolen søger ind på en erhvervsuddannelse. Det trækker ned.

- Der er en række ting inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor vi har lavet et bevidst, politisk fravalg. Så kan man ikke ligge højt i sådan en analyse. Nogle kommuner kører også helt uden byggesagsgebyr, hvilket betyder, at skatteyderne skal betale for, at en virksomhed får en byggetilladelse. Det synes vi jo ikke, siger Thomas Andresen.

En anden årsag til, at kommune er faldet 25 pladser, er ifølge analysen, at der er kommet flere langtidsledige.

- Det må jeg tolke sådan, at de andre kommuner er blevet dygtigere, for hvis der er noget, vi ikke har, så er det langtidsledige, siger Thomas Andresen.

Bliver ikke anderledes

Generelt er den slags undersøgelser og analyser ikke noget, han ligger søvnløs over.

- Selvfølgelig bliver jeg glad, når vi ligger højt, men vi kan ikke navigere udelukkende efter dem. Vi kan bruge dem til at gøre os opmærksom på ting, vi kan blive bedre til, men på andre områder - arbejdsklausuler, måden vi udbyder på og så videre - kommer vi aldrig til at ligge højt på, fordi vi ikke ønsker det. Så det bliver ikke anderledes. Det vigtige for mig er, hvordan virksomhederne opfatter os. Det er det, Dansk Industri undersøger i sin analyse og der plejer vi at score højt, siger Thomas Andresen.

Ifølge formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, skal kommunerne netop bruge analyserne som et fingerpeg.

- Vi holder også dialogmøder med kommunerne, hvor vi diskuterer dem, og hvad der kan gøres. Men vi oplever selvfølgelig tit, at de, der ligger lavt, er uenige i dem, mens de, der ligger i top, synes, analyserne er gode. Sådan er det jo bare, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce