Annonce
Erhverv

Dansk design tiltrak Formland-gæster fra hele verden

Den 72. udgave af interiør- og designmessen Formland bød på bred interesse fra både ind- og udland. Foto: MCH/Tony Brøchner
Den internationale interesse var stor på den første af årets to Formland-messer i Herning.
Annonce

HERNING: Den 72. udgave af interiør- og designmessen Formland bød på bred interesse fra både ind- udland, da flere end 10.000 gæster lagde vejen forbi MCH Messecenter Herning i februars første weekend.

Dansk design er i høj kurs i udlandet, og det mærkede man også på Formland Spring 2020. Messen tiltrak besøgende fra 33 lande, heriblandt Australien og USA, og mønstrede en international besøgsfremgang på 23 procent sammenlignet med seneste Spring-messe.

Den store internationale bevågenhed gik ikke ubemærket hen hos den danske designvirksomhed Spring Copenhagen, der var blandt messens 384 udstillere. Ifølge ejer Peter Sørensen er det som et dansk designbrand vigtigt at deltage på Formland for at vise designdanmark frem for udlandet.

- Jeg kan dårligt huske, at vi har haft samme succesrate på nogen af de internationale messer, vi har deltaget på. Vi har fået en del internationale leads, så Formland understøtter også vores internationale strategi. Det har været en stor succes at være med, fortæller Peter Sørensen.

Jeg kan dårligt huske, at vi har haft samme succesrate på nogen af de internationale messer, vi har deltaget på.

Peter Sørensen, indehaver af Spring Copenhagen

Annonce

Trendzone styrker iværksættere

Det danske designbrand Kodanska oplevede også stor interesse fra udlandet. Ejer Marie Graff var for to år siden blandt iværksætterne i Creators Community og har siden brugt Formland som marketingvindue.

- Siden jeg deltog i iværksættereventet Creators Community har det taget fart. Hver eneste år har jeg fået nye butikker ind på Formland; sidst var det særligt de små designbutikker, og denne gang har jeg oplevet stor interesse fra udlandet. Jeg har haft besøgende fra blandt andet Tyskland, Østrig og Australien, fortæller Marie Graff, der har haft stor glæde af messens trendzone.

- Jeg er ny i branchen, men jeg har været heldig, at mine produkter er blevet stylet rigtig flot i trendzonen, og det har sendt en hel del kunder hen til min stand. Salget har været rigtig godt - det er gået over al forventning - og jeg glæder mig til at komme tilbage, siger hun.

De kreative trendmiljøer har sammen med Creators Community også haft stor betydning for den aarhusianske designbutik KAiKU, der bruger Formland til at orientere sig i kommende trends. Indehaver Dorte Hansen har under messen placeret ordrer hos otte iværksættere og har planer om at bestille varer hjem fra yderligere tre upcoming brands.

- Iværksætterområdet har fyldt meget for os som indkøbere på Formland denne gang. Inspirationen kom i høj grad via designduoen FlyHelsteds inspirerende trendzone 'The Art of Living', hvor vi fik øjnene op for at tage nogle få ting fra en mindre stand og placere dem i en ny kontekst på trendzonen. Det er kunsten, og det kan vi overføre til vores butik og se videreført til vores kunder og deres hjem, siger Dorte Hansen.

Annonce

Stor glæde hos MCH

De positive udsagn fra såvel udstillere som indkøbere vækker glæde hos ledelsen i MCH A/S.

- Som arrangør og vært er vores tilfredshed ligefrem proportional med udstillernes - og derfor glæder vi os over de positive tilkendegivelser efter fire dage, hvor den danske interiør- og designbranche har været samlet, relationer er styrket, nye samarbejder etableret, og udstillerne har tiltrukket indkøbere fra 33 lande, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Formland Spring 2020 blev besøgt af 10.252 fagfolk. Næste interiør- og designmesse, Formland Autumn, finder sted 13.-16. august.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Smitten stiger i syv ud af ti kommuner i landsdelen: Nu er Tønder også over bekymrende grænse

Annonce