Annonce
Sport

Dansk dressurlandshold er klar til OL i Tokyo

TT News Agency/Reuters
Det danske landshold i dressur blev nummer fem ved EM's holdkonkurrence og snupper dermed en OL-billet.

Det danske landshold i dressur er klar til næste års OL i Tokyo. Det stod klart, allerede inden holdkonkurrencen ved EM i Rotterdam var færdigafviklet.

Danmark kæmpede fortsat for en medalje i holdkonkurrencen, da det blev en kendsgerning, at holdet snuppede en af de tre OL-pladser, der var på spil.

Det oplyser Dansk Ride Forbund.

Danmark sluttede dog siden uden for medaljeskamlen på en femteplads, men for at komme til OL, handlede det om at slutte blandt de tre bedste, som ikke allerede var kvalificeret til OL.

Holdleder Helle Krasnik Trolle er "helt vildt glad" for OL-billetten.

- Det er virkelig stort for dansk dressur med en OL-kvalifikation, og vi kunne ikke være mere tilfredse med vores hold. Alle ekvipagerne har gjort et fantastisk stykke arbejde, siger hun i en pressemeddelelse fra Dansk Ride Forbund.

Tyskland endte med at vinde guld foran Holland, mens Sverige tog bronze. Storbritannien måtte nøjes med fjerdepladsen. Netop de fire nationer var allerede klar til OL.

Anders Dahl og Agnete Kirk Thinggaard var i aktion for det danske hold mandag, og tirsdag var det så Daniel Bachmann Andersen og den tidligere ungdomseuropamester Cathrine Dufour, der sikrede OL-pladsen.

- Det er helt vildt fedt, at dansk dressursport har kvalificeret sig til OL, og det skal vi helt sikkert fejre, siger Dufour.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Garager tømt for store værdier

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Annonce