Annonce
Erhverv

Dansk Energi: Lavere elafgift er social ansvarlighed

Vindmøller og solceller fotograferet langs Sydmotorvejen E47. Høje elafgifter gav måske mening, da strømmen kom fra kulfyrede kraftværker, og man derfor skulle spare på den. Men i dag, hvor strømmen bliver stadigt grønnere, giver tårnhøje afgifter ingen mening, skriver Lars Aagaard. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danskerne er et snusfornuftigt folkefærd. Vi kigger tit i pengepungen, når vi skal træffe beslutninger, og det er en ret klog tilgang.

Derfor ved politikerne også, at de kan styre vores adfærd via skattesystemet. Når vi som samfund synes, at folk skal ryge mindre, kan vi sætte afgiften på cigaretter op. Og når vi omvendt mener, at flere på overførselsindkomst skal i arbejde, kan vi sætte skatten på arbejde for de laveste indkomster ned. Sådan kan vi skrue op og ned for det, vi gerne vil have mere eller mindre af. Det er faktisk ret effektivt.

Når det kommer til den grønne omstilling, skal vi også bruge skattesystemet til at guide danskerne mod de grønne forbrugsvalg. Og vi kan tilmed gøre det, så vi sikrer den sociale balance. To fluer med ét smæk! Lad mig forklare det lidt nærmere.

Annonce

Her i fædrelandet er vi i den lykkelige situation, at vores strøm hovedsageligt er grøn. Vi har rigeligt af den, og den er der i stikkontakten, når vi har brug for den. Elselskaberne er tilmed så effektive og konkurrencen så god, at den pris, forbrugerne betaler til elselskabet for strømmen, er blandt de laveste i Europa. Men når man som privatperson kigger på sin elregning, ser det desværre lidt anderledes ud. Den samlede elregning er nemlig blandt de højeste i Europa, og det skyldes, at vi i Danmark har nogle af de højeste elafgifter.


Alle skal kunne være med i den grønne omstilling, og det sikrer vi blandt andet ved at sænke de alt for høje elafgifter.


De høje elafgifter gav måske mening, dengang strømmen udelukkende kom fra kulfyrede kraftværker, og man derfor skulle spare på den. Men i dag, hvor strømmen bliver stadigt grønnere, giver tårnhøje afgifter ingen mening.

Hele den grønne omstilling bygger på en massiv elektrificering. Benzin- og dieselbilen i garagen skal udskiftes med en elbil, gasfyret i bryggerset med en varmepumpe - og på lidt længere sigt skal også lastbiler, skibe og fly bruge grøn strøm i én eller anden forarbejdet form.

Vores generelle elforbrug er ikke længere klimabelastende på samme måde som tidligere. Og frem mod 2030 - hvor strømmen er 100 procent grøn - vil vores behov for at bruge energi i stigende omfang tilfredsstilles via energieffektive elløsninger. Det samlede forbrug af el vi stige som erstatning for kul, olie og gas.

Politisk har man allerede taget skridt til at sænke afgiften for el til varme og el til transport, men vi skal videre ad den vej. Og socialt giver det rigtig god mening. Sygeplejersken betaler lige så meget per kilowatttime som skibsrederen. Og eftersom dit elforbrug også afhænger af størrelsen på din husstand, vil økonomisk dårligt stillede børnefamilier, der i forvejen er spændt hårdt for, bruge en uforholdsmæssig stor del af deres budget på el, set i forhold til det velstående par uden børn. Lemper man elafgiften, kommer det alle til gode - og især dem, der har mindst.

I det såkaldte forståelsespapir, som regeringen formulerede sammen med støttepartierne ved tiltrædelsen i 2019, står der, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimakrisen og samtidig bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringen har lagt vægt på, at danskernes opbakning til klimaindsatsen er afgørende - og man behøver blot at skæve til Frankrig og "de gule vestes" oprør for at se, at det er en god idé. Alle skal kunne være med i den grønne omstilling, og det sikrer vi blandt andet ved at sænke de alt for høje elafgifter.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. Pr-foto
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Linus er så psykisk syg, at han må bo på bosted: Pludselig blev han direktør i fire selskaber

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Fulde, frysende festgæster frustreres over forsinkede taxaer: Klagebunken vokser i jagten på mindst 100 nye chauffører

Kolding For abonnenter

Anders drømmer om egen skov og udsigt til vildt fra haven: EU-tilskud skal hjælpe med at omdanne mark til vild natur

Varde

Peter vil ikke plastre vandkanten til med sommerhuse: - Vil de rige ikke gå for at komme til vandet, må de blive hjemme

Tønder For abonnenter

Flere indbrud i den seneste tid: Tønder Kommune er en af de dårligste til nabohjælp

Esbjerg

Ekstra penge eller smalhals: Esbjerg Kommune skal bruge 400 ekstra millioner kroner til børn og ældre, hvis ikke sparekniven skal frem

Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Erhverv

Lokalt lammekød og fantastiske fasanbryster: Godsejer har planer om stort indendørs madmarked for vejlenserne

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Slået i 95. minut: Forløsning blev til forbandelse for SønderjyskE

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev

Hverdagen vender tilbage, og der skrues op for musikken: - Vi skal bruge 950 frivillige, og dem skaffer vi

Sønderjylland For abonnenter

Arkitektpar bag svævende shelter vil bygge med natur

Aabenraa

Risengrøden er i fare: Der er mangel på frivillige til årets opgaver i Julehjertebyen

Annonce