Annonce
Erhverv

Dansk Erhverv: Pris på bæreposer viser posen har værdi

De tynde engangsplastikposer med hank skal forbydes, hvis det står til regeringen. Desuden skal alle bæreposer, uanset materiale, koste penge. (Arkivfoto).

Regeringen vil forbyde tynde plastikposer med hank og kræve, at der tages penge for bæreposer.

Når eksempelvis tøj og elektronik langes over disken i butikkerne, følger der ofte en gratis bærepose med.

Men sådan skal det ikke være i fremtiden, mener regeringen. Og i Dansk Erhverv, der organiserer cirka 14.000 virksomheder inden for blandt andet handel, tror man, at kunderne vil tage godt imod tiltaget.

Det fortæller miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen.

- De fleste forbrugere er allerede vant til, at man giver penge for en pose, når man handler i en dansk dagligvarebutik, siger han.

Han ser dog også, at der i starten kan være en udfordring, når forbrugerne går i luksusbutikker og køber dyre varer.

- Der vil det være en udfordring, når en forbruger pludselig skal give to-tre kroner for en pose, når de køber en vare for 10.000 kroner.

- Men jeg tror, at når forbrugeren får en forståelse for, at der er en lovgivning, der siger, at den ikke må være gratis, så vil det hjælpe butikkerne. Det er et spørgsmål om, at man skal ændre en opfattelse, siger han og tilføjer:

- Der skal knytte sig en pris til en pose, for det er vigtigt, at forbrugeren forstår, at der knytter sig en værdi til en pose, og du skal genbruge den.

Forbuddet mod at uddele gratis bæreposer er et af regeringens tiltag i en ny plastikhandlingsplan.

Desuden skal tynde plastikposer med hank ifølge planen helt forbydes.

Det finder Dansk Erhverv ligeledes positivt.

- Sådan nogle tynde poser er jo ikke særlig velegnede til at blive genbrugt, så det har vi forståelse for, siger Jakob Lamm Zeuthen.

De tykkere plastikposer forbydes ikke, og det gør tynde poser uden hank heller ikke.

Allerede i 2015 vedtog EU-Parlamentet lovgivning, som skulle mindske forbruget af tynde engangsplastikposer. Men ifølge Dansk Erhverv går den nye handlingsplan videre end det.

- Danmark overholder allerede lovgivningen ved at have en afgift på plastikposer. Så miljøministeren laver initiativer, som gør, at Danmark går videre end EU-lovgivningen, siger den miljøpolitiske chef.

EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) mener, at forslaget er godt, men hun kritiserer, at regeringen først nu kommer med tiltagene, når EU-lovgivningen kom i 2015.

- Vi kommer meget senere på banen her end mange andre EU-lande, men bedre sent end aldrig, skriver politikeren i en skriftlig kommentar.

- Den store vinder her er åbenlyst naturen, men det her er også en rigtig god ting for forretningerne, der slipper for at udlevere poser gratis og tjener på dem, de sælger. Men staten sparer også ved at slippe for at samle alle poserne ind, når de flagrer rundt på gader og grøfter og i naturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om lukningen af Danfoss-fabrik, parkeringssituationen i midtbyen og resultatlønnede konsulenter

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce