Annonce
Erhverv

Dansk Erhverv venter billigere varer fra mulig handelsaftale

Tom Brenner/Reuters
Det er en gave, at USA og Kina ifølge Bloomberg er tæt på enighed om en handelsaftale, mener Dansk Erhverv.

Efter måneders forhandlinger kan USA og Kina være tæt på at indgå en handelsaftale, og det lover godt nyt for danske firmaer, mener Dansk Erhverv.

- Hvis det holder, er det en tidlig julegave for danske virksomheder inden for mange forskellige brancher.

Sådan lyder det fra fagchefen for international handel i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen, med udsigten til en fase-et handelsaftale mellem Kina og USA.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er USA og Kina "i princippet" nået til enighed om en handelsaftale efter mange måneders forhandlinger.

Det skriver bureauet på baggrund af informationer fra personer med viden om planerne.

Og er det korrekt, er det rigtig godt nyt for danske virksomheder, som er berørt af konflikten, mener Michael Bremerskov Jensen.

- Danske virksomheder har siddet og ventet på det her øjeblik. Konflikten har betydet, at virksomhederne har skullet overveje, om de ville flytte deres produktion fra Kina for at kunne tilgå amerikanske kunder.

- Det her giver tillid til, at handelskrigen afblæses, frem for at den eskalerer, siger han.

Konflikten mellem Kina og USA, som er verdens to største økonomier, har ifølge Michael Bremerskov Jensen blandt andet betydet, at virksomheder udskyder beslutninger.

Samtidig hæmmer det efterspørgslen, fordi varer bliver dyrere.

Derfor forventer han, at hvis udmeldingen holder stik, vil der ske et "positivt hop" på markedet, og at udviklingen derved bliver vendt igen.

- Men det er klart, at hele handelskrigen er ikke afblæst med den første indledende aftale. Der skal mere til, siger Michael Bremerskov Jensen.

Handelskonflikten mellem USA og Kina har efterhånden varet i mange måneder. Forhandlingerne har været præget af store uenigheder, som har ført til, at begge lande har hævet toldsatser.

Økonomer har undervejs advaret om, at konflikten i værste fald kan trække hele verdensøkonomien ind i en recession, som vil betyde en periode med økonomisk tilbagegang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce