Annonce
Esbjerg

Dansk Fjernvarme beskylder vindindustrien for at misbruge strid om Esbjergværket

Det blev den nye klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der rent politisk kom til at overtage tvisten mellem det fælleskommunale selskab Din Forsyning på den ene side og den statslige energigigant Ørsted samt Energistyrelsen på den anden. Arkivfoto.
Wind Denmark får nu hug for at mene, at kommende investeringer i varmesektoren skal ske med udgangspunkt i et elektrificeringskrav. Dansk Fjernvarme beskylder vindindustrien for at tage fjernvarmekunder som gidsler og bruge striden om Esbjergværket som løftestang.

Esbjerg, Varde og Fanø kommuner: Der er både ros og hug til den indflydelsesrige brancheorganisation Wind Denmark, efter at den mandag meldte ud til fordel for Esbjerg, Varde og Fanø kommuner i den verserende fjernvarmestrid mellem kommunerne på den ene side og Energistyrelsen og ejeren af Esbjergværket, Ørsted, på den anden.

For det er dejligt, at Wind Denmark bakker op om det fælleskommunale Din Forsynings afvisning af at investere i et nyt, stort biomassefyret kraftvarmeværk. Men det er lige det modsatte, når Wind Denmark gør sig til fortaler for, at kommende investeringer i varmesektoren skal ske med udgangspunkt i et elektrificeringskrav, lyder det fra henholdsvis Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og vicedirektøren i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

- Det er fuldstændig rigtigt, at for Esbjerg, Varde og Fanøs vedkommende er et biomasseanlæg ikke det rigtige, og vi har brug for mere tid, så vi kan få planlagt gode, elektriske løsninger med varmepumper baseret på havvand, luft eller overskudsvarme fra industrien på plads. Det er projekter, det kræver tid at få sammensat, myndighedbehandlet og etableret, og det tager længere til end et flisværk, for det er ny teknologi, som ikke er afprøvet i den skala. Derfor vil jeg da også rose Wind Denmark for at bruge Esbjerg-problematikken som eksempel, for det viser, at sagen nu er kommet på dagsordenen rundt om i landet, siger borgmesteren.

Annonce

Esbjerg-sagen

  • Din Forsyning - og dermed varmekunderne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner - ligger p.t. i strid med Energistyrelsen og ejeren af Esbjergværket, Ørsted.
  • Kernen i sagen er, at Ørsted har meddelt sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed skal Esbjergværket lukke. Ørsted foreslog et stort biomasseværk, men det ville Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner, idet de to ejer Din Forsyning – ikke være med til. I stedet ønsker kommunerne mere tid til at få det rette alternativ i form af en fremtidssikret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig løsning på plads.
  • Din Forsyning og borgmestrene argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre at have en ny varmeforsyningskilde klar med udgangen af 1. kvartal 2024 og beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted at acceptere. Og hos Energistyrelsen ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, hvilket har fået borgmestrene fra de tre kommuner til at forsøge at mobilisere en lang række folketingspolitikere, inden den endelige afgørelse træffes.
  • Senest har Wind Denmark og nu Dansk Fjernvarme givet deres besyv med i striden.

Tvang, nej tak

Men hos Dansk Fjernvarme, som borgmesteren i øvrigt er formand for, bryder man sig imidlertid ikke om, at Wind Denmark taler for et elektrificerings-krav. Wind Denmark påpegede nemlig også, at hvis hele Danmark i fremtiden skal køre på grøn strøm, så bør så kommende investeringer i varmesektoren ske med udgangspunkt i et elektrificeringskrav, så uhensigtsmæssige investeringer i biomasse undgås.

Vejen til en grøn, billig fjernvarme med fortsat høj forsyningssikkerhed går nemlig ikke gennem tvungen brug af el, mener Dansk Fjernvarme, som stiller sig uforstående overfor vindmølleproducenternes ønske om "nye tvangsløsninger". Dansk Fjernvarme mener således, at Wind Denmark misbruger "en ulykkelig situation i Esbjerg" til at foreslå, at de danske fjernvarmeværker fremover skal tvinges til at bruge mere grøn el i opvarmningen.

Dansk Fjernvarme er enig i, at der skal bruges mere el, og fjernvarmeselskaberne forventes da også at mangedoble brugen af el i opvarmningen frem mod 2030. Men dér, hvor Dansk Fjernvarme stejler, er, når vindmølleproducenterne ønsker at lovgive om, hvilken teknologi eller hvilket brændsel selvstændige fjernvarmeselskaber og deres forbrugere skal anvende.

- Heller ikke i Esbjerg er der brug for mere tvang eller mere lovgivning - der er brug for mere tid, understreger Dansk Fjernvarmes vicedirektør.

Gammel planøkonomi

Kim Behnke siger videre, at fjernvarmeselskaberne skal bruge el, når den er grøn, når den er billig, og når der er nok af den, og ikke være vindmølleproducenternes nye pengemaskine.

- Det lugter langt væk af gammeldags planøkonomi fra en vindmølleindustri, der i mange år har nydt godt af subsidier og nu vil have tvangsafsætning af deres produkt. Industrien skal ikke tage fjernvarmeforbrugerne som gidsler. Fjernvarmeselskaberne skal levere høj forsyningssikkerhed, billige priser og grønne løsninger der bidrager til et intelligent og fleksibelt energisystem. Det gør man ikke ved at blive tvangsbundet til endnu et brændsel, der begrænser valget af den billigste og grønneste løsning for forbrugerne. Og i takt med, at vi får flere elbiler, datacentre, varmepumper og så videre, vil vi blive stærkt afhængige af el fra Tyskland, Norge, Sverige, Holland og senere England, der meget langt fra er ligeså grøn, som den danske forventes at blive. Andelen af vindkraft i elforsyningen var sidste år på 40 procent - resten kommer bl.a. fra import af kulkraft, siger Kim Behnke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce