Annonce
Indland

Dansk Fjernvarme: Ministers millioner har ikke hjulpet

Viborg Kraftvarmeværk er en af de værker, der har mistet sit grundbeløb. Det betyder, at et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter, fra december 2017 til januar 2019 er blevet 4472 kroner dyrere om året at opvarme. (Arkivfoto)

Mere frihed til værker og støttekroner vil komme prisramte varmekunder til gavn, mener minister.

De mange tusinde fjernvarmekunder, der bliver ramt af ekstraregninger på adskillige tusinde kroner på grund af et statsligt tilskuds bortfald, kan forvente hjælp.

Sådan lyder det fra energi-, forsynings, - og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V).

- Jeg er opmærksom på problemet, og det er også derfor, at regeringen sammen med Folketinget har taget en række initiativer.

- Blandt andet har vi lempet elvarmeafgiften, så det bliver mere attraktivt at bruge varmepumper, vi har befriet dem (værkerne, red.) fra kraftvarmekravet, så de alene kan koncentrere sig om at producere fjernvarme.

- Og så er der afsat 540 millioner kroner til at hjælpe de værker, der får de højeste varmeprisstigninger, siger Lars Christian Lilleholt.

Hvornår kunderne vil kunne mærke regeringens 540 millioner kroner, kan ministeren dog ikke svare på.

- Pakken er godt i gang med at blive udmøntet, og Energistyrelsen har nedsat et udrykningskorps, der kan tage ud og rådgive de værker, der er hårdest ramt, siger Lars Christian Lilleholt.

Ifølge Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for danske fjernvarmeværker, kan værkerne kun justere priserne én gang årligt. Derfor hænger kunderne på de forhøjede priser minimum et år.

Ifølge interesseorganisationen har der da heller ikke været meget at hente for forbrugerne i ministerens hjælpepakke indtil videre.

- Regeringen har kun udmøntet nogle af pengene, og det har mest af alt handlet om at få folk væk fra fjernvarme. Det hjælper jo ikke just fjernvarmeværkerne, siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.

De stigende priser på fjernvarme for flere tusinde danskere kommer som resultat af, at det statslige tilskud kaldet grundbeløbet bortfaldt 1. januar 2019.

Tilskuddet blev særligt givet til mindre og mellemstore fjernvarmeværker i landdistrikter, og med pengene fulgte også en lang række betingelser, som værkerne ifølge ministeren nu altså er løst fra.

Den udlægning er Kim Mortensen dog heller ikke enig i.

- Rigtigt nok har man ophævet kravet om, at værkerne skal bruge den dyre naturgas. Men det er blot erstattet med et krav om at skulle bruge en varmepumpe. Det vil dog ikke være rentabelt for mange værker.

- Hvis man vil bruge noget andet end varmepumpen som hovedkilde, så skal alternativet minimum være 1500 kroner billigere per husstand om året end varmepumpen. Og så skal det være gavnligt for samfundsøkonomien, altså statskassen.

- Men eftersom der ikke er afgifter på biomasse, vil det være skidt for statskassen. Det er altså en frihed med en del modifikationer, siger Kim Mortensen.

De nye priser efter grundbeløbets bortfald er indtil nu kun kendt for cirka halvdelen af de fjernvarmeværker, der tidligere modtog tilskuddet.

Priserne for de resterende værker offentliggøres til sommer. Her venter både ministeren og Dansk Fjernvarme at se samme tendens med stigende priser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce