Annonce
Indland

Dansk Flygtningehjælp: Børnecenter i Kabul kan blive terrormål

Den danske og norske regering er dialog med Afghanistan om et etablere et center for afviste mindreårige asylansøgere i den afghanske hovedstad Kabul. Men det er svært at sikre børnenes sikkerhed, tryghed og udvikling i sådan et center, mener Dansk Flygtningehjælp.

Det er svært at garantere barnets tarv, hvis flygtningebørn flyttes til Kabul, mener Dansk Flygtningehjælp.

Et center for afviste flygtningebørn i Afghanistan kan blive mål for terrorangreb og bombninger. Derfor vil Dansk Flygtningehjælp ikke være med til at drive sådan et center.

Det fortæller Christian Friis Bach, der er generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp.

Hans udmelding kommer som reaktion på, at den danske og norske regering er i dialog med Afghanistan om at etablere et center for afviste mindreårige asylansøgere i Kabul, som de kalder et "omsorgscenter". Det skriver Politiken.

- Vi har tidligere været inde i overvejelserne om centret, hvor vi har sagt nej til at være med til at drive et sådan center i Afghanistan.

- Det skyldes, at det er utroligt vanskeligt at garantere sikkerheden i Afghanistan. Der er vilkårlige bombninger og terrorangreb, og man kan jo frygte, at sådan et center kan blive et mål for en terrorhandling, siger han.

Da børnene har været i udlandet og er i en særlig situation, er der en risiko for, at forskruede sjæle og terrorbander vil se sådan et center som et meget oplagt terrormål, mener generalsekretæren.

Foruden børnenes sikkerhed må det også garanteres, at de kan udvikle sig og kan få den vigtige støtte, de har behov for.

Og det er både juridisk og praktisk udfordrende at sikre det, hvis de flyttes til den afghanske hovedstad.

- Den anden overvejelse er, hvordan de børn skal komme videre, og hvad der skal ske med dem. Nogen af dem har jo været i Danmark i lang tid. Og nogen af dem er ekstremt sårbare stadigvæk.

- De har brug for og har i virkeligheden også ret til at få ekstra omsorg og støtte. Det er svært at etablere i lejre. Det er børn, der har særlige krav på beskyttelse, siger Christian Friis Bach.

Barnets tarv må nødvendigvis vægtes meget tungt, når den danske og norske regering overvejer at etablere børnecentret.

Nogle af børnene skal muligvis flyttes med tvang, og det vil være en voldsom oplevelser for de mindreårige, som allerede har været i gennem hårde og udfordrende oplevelser, mener generalsekretæren.

- Hvis der ikke kan etableres kontakt til familien, så der er mulighed for at de kan blive genforenet, så er det virkelig meget vanskeligt at se, at det her kan gøres på en måde, som tager hensyn til de her børn, lyder det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce