Annonce
Varde

Dansk Flygtningehjælp har brug for indsamlere i Varde

En rohingya far bærer sit barn, mens de krydser grænsen til Bangladesh fra Myanmar. Omkring én million rohingyaer er flygtet til Bangladesh, siden konflikten begyndte i 2017. PR-foto

Varde: Dansk Flygtningehjælp samler ind i hele landet søndag 3. november, men der er langt fra nok, der har meldt sig som indsamlere.

Der er således brug for flere indsamlere i Varde, siger Dansk Flygtningehjælps lokale indsamlingskoordinator Kjerstine Kristensen.

- Mange har meldt sig som indsamlere her i Varde, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Men der er stadig mange ledige ruter her i byen, og jeg håber, at endnu flere har lyst til at bruge tre timer på at gøre en forskel for verdens hårdest ramte flygtninge. Man tilmelder sig på www.flygtning.dk eller ved at ringe til 3373 5111, siger Kjerstine Kristensen.

Pengene fra indsamlingen bliver brugt i nærområderne til verdens konfliktzoner.

Blandt andet i verdens største flygtningelejr i Bangladesh med næsten én million mennesker, i Yemen, hvor sulten truer 10 millioner mennesker og for millioner af syrere, der fortsat er tvunget på flugt fra krigens ødelæggelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce