Annonce
Debat

Dansk Folkeparti – langsom kvælning !

Annonce

Læserbrev: Overskriftens dystre forudsigelse har været gengivet tidligere i undertegnedes læserbrev i JydskeVestkysten den 24. juni, men den har fået en bestandig aktualitet ved den fokusering, der i både tv, radio og de trykte medier den sidste tid har vist sig ikke kun at være en døgnflue, men det bekræftes af blandt andet røster fra særligt Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer rundt omkring i Danmark og senest med den dramatiske udtrædelse af Dansk Folkepartis byrådsmedlem Hans K. Sønderby i Esbjerg Kommune.

Vores chefredaktør Mads Sandemann giver så debatten fornyet aktualitet i hans leder "Messerschmidt vil være et risikabelt valg" i JydskeVestkysten den 9. juli 2020. Undertegnede mener, at Morten Messerschmidt ellers ville have været et oplagt emne som en eventuel kandidat til en ny formand, fordi hans stemmeføring, hans tydelige evne til at se klart igennem problematikkerne og evne til at formulere sine synspunkter klart og umisforståeligt er unikke.

Men når disse helt klare fordele ved Morten Messerschmidt er udtalt, så må man desværre også give vores chefredaktør Mads Sandemann ret, når han blandt andet skriver: "Morten Messerschmidt kan få svært ved at blive en troværdig samlingsfigur." For selvom årene går, og meget går i glemmebogen, så hænger ”Meld og Feld”- sagen i EU ved for bestandigt og særligt ved Morten Messerschmidt.

Og den egentlige grundlægger af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har gennem hendes seneste optræden og udtalelser i vore medier vist, at årene ikke er gået sporløst hen over hendes formandskandidatsevner. Undertegnede har i omtalte læserbrev den 24. juni opfordret Dansk Folkeparti til at række hånden ud til Nye Borgerlige, og denne opfordring skal hermed også gælde til Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, så vi kan få en tiltrængt oprydning i dansk politiks opposition.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce