Annonce
Sønderborg

Dansk Folkeparti mistede 4400 stemmer i Sønderborg

Ifølge KMD stemte knap 64 procent i Sønderborg Kommune til EP-valget søndag. I 2014 var stemmeprocenten 55,1. Foto: Timo Battefeld
Dansk Folkeparti gik i Sønderborg Kommune fra 33,9 procent af stemmerne i 2014 til 16,7 procent af stemmerne. Socialdemokratiet og Venstre fik flest stemmer med 25 procent til hvert parti.

Sønderborg: I 2014 fik Dansk Folkeparti over 10.000 stemmer i Sønderborg Kommune ved EP-valget. Søndag mistede partiet knap 4400 stemmer og endte på lidt over 5700 stemmer i Sønderborg Kommune. Dermed går Dansk Folkeparti fra 33,9 procent af stemmerne til 16,6 procent.

Folketingsmedlem Jan Rytkjær Callesen (DF) fra Nordborg var klar over, at det ville gå den forkerte vej for partiet.

- Vi var en smule klar over, at vi skulle halveres. Jeg tror det skyldes Meld- og Feld-sagen, og folk er bange for et dansk brexit på grund af alt det bøvl i England med at komme ud og få en aftale. Det har skræmt folk, som derfor har stemt på de mere EU-positive partier, siger Jan Rytkjær Callesen.

Han var mandag formiddag på gaden i Gråsten i forbindelse med folketingsvalget.

- Jeg håber, folk kan skille det ad. Folketingsvalget og EP-valget er ikke det samme. Vi kæmper videre for Dansk Folkepartis mærkesager, siger Jan Rytkjær Callesen.

Annonce

Flest stemmer til S

De to største partier i Sønderborg Kommune ved søndagens EP-valg blev Venstre og Socialdemokratiet, der fik henholdsvis 25,3 og 25,5 procent af stemmerne. Begge partier fik cirka 2700 flere stemmer og endte på 8700 stemmer til hvert parti. Folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S) fra Gråsten glæder sig over, at Socialdemokratiet fik flest stemmer i Sønderborg Kommune.

- Det er imponerende og overraskende, at vi ligefrem er det største parti i forbindelse med EP-valget. Det er ekstremt positivt, at vi havde en meget markant fremgang i vores stemmetal. Det skyldes, at vores kandidat Christel Schaldemoses har været enormt flittig og aktiv og engageret sig i lokale spørgsmål, siger Benny Engelbrecht.

Han var som en del af den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg søndag. Mandag var han på vej tilbage til Sønderjylland for at føre valgkamp.

- Man kan ikke sammen ligne de to valg. Men der er ingen tvivl om, at et resultat, hvor vi i Sønderborg lander langt over landsgennemsnittet for Socialdemokratiet, giver selvtillid. Der er helt afsindig god stemning nu, siger Benny Engelbrecht.

SF gik i Sønderborg Kommune frem med lidt over 1000 stemmer og blev det fjerdestørste parti med 8 procent lige foran Radikale Venstre, som i Sønderborg havde en fremgang på 1500 stemmer og endte på 7,6 procent af stemmerne.

Det Konservative Folkeparti mistede 831 stemmer i Sønderborg og endte på 5 procent. Liberal Alliance gik frem med 381 stemmer og fik 3,2 procent af stemmerne. Folkebevægelsen mod EU mistede 340 stemmer i Sønderborg og endte på 3,7 procent af stemmerne.

Enhedslisten og Alternativet fik henholdsvis 1026 stemmer og 694 stemmer, som giver 3 og 2 procent af stemmerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce