Annonce
Debat

Dansk Folkeparti styrtdykker under Kristian Thulesen Dahl

Annonce

Læserbrev: Når man stikker næsen frem, risikerer man at få en blodtud, og det har jeg vel også fået. Der bliver sagt i kritik af min udmelding om et skifte på formandsposten i DF, at i krisetider skal vi stå sammen i bussen, som om ingen bemærker, at bussen er på vej mod afgrunden, og føreren har mistet orienteringen.

Jeg vil dog godt bruge et andet billede. Jeg følte mig mere som passager i et fly, som under megen tumult blev ført dygtigt i luften med Pia Kjærsgaard ved styrepinden. Styrepinden blev i god flyvehøjde overdraget Kristian Thulesen Dahl, som førte den helt op i de tynde luftlag. Her har flyet ramt et lufthul og styrtdykker. Nu kan man skimte trætoppene, og et kig ind i cockpittet afslører en kaptajn, som bladrer i instruktionsbogen.

Jeg har så, som det, jeg troede, var et stilfærdigt råd (godt nok i fuld offentlighed), opfordret kaptajnen til at overdrage styrepinden til en kompetent andenpilot i håb om, at han kunne rette flyet op, inden det nåede trætoppene. Det udløste en blodtud, men jeg aner dog en større katastrofe for andre.



Jeg har så, som det, jeg troede, var et stilfærdigt råd (godt nok i fuld offentlighed), opfordret kaptajnen til at overdrage styrepinden til en kompetent andenpilot i håb om, at han kunne rette flyet op, inden det nåede trætoppene.

Hans K. Sønderby


Jeg kan konstatere, at det ikke er alle passagererne, der er enig med mig i, at styrepinden skal overdrages. De tror og håber, at kaptajnen finder løsningen i instruktionsbogen og får flyet rettet op, men tro, håb og kærlighed er ikke altid tilstrækkeligt - heller ikke i politik. Nu er det ikke mere min bekymring. Jeg tog faldskærmen og er landet i god behold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Søs Egelind Gæster Schweizerhalle

Annonce