Annonce
Sydjylland

Dansk Folkeparti vil forhindre udlændinge i at købe husbåde

I Marina Minde ved Egensund og Marina Toft ved Gråsten ligger der allerede otte husbåde tilsammen. Det er planen, at det antal skal vokse til 20. Foto: Claus Thorsted
Den regel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark, bør også gælde for husbåde, mener Dansk Folkeparti.

Udlændinge: Tyskere, nordmænd og andre udlændinge, der måtte have lyst til at købe en feriebolig i Danmark, skal ikke kunne omgås de eksisterende regler ved at købe et flydende eksemplar.

Det mener Dansk Folkepartis bolig- og bygningsordfører, Mette Dencker.

- Udlændinge skal ikke kunne bosætte sig på dansk grund, medmindre de opfylder gældende krav, siger hun med henvisning til sommerhusreglen, der dikterer, at udlændinge som udgangspunkt ikke må købe sommerhus i Danmark.

JydskeVestkysten har de seneste dage beskrevet, at flere havne i Syd- og Sønderjylland satser på husbåde, efter der er kommet klarere regler på området. Det betyder, at både danskere og udlændinge får bedre mulighed for at realisere drømmen om at have et helårs- eller feriehus på vandet, for der er intet, der forhindrer udlændinge i at købe en husbåd til feriebrug. Mommark Marina på Sydals beretter om stor efterspørgsel fra især tyskere.

- Der skal gælde de samme regler for husbåde som for sommerhuse, for det er samme problematik, siger Mette Dencker.

Annonce

Presser priser op

Mens Liberal Alliance har forsøgt at få sommerhusreglen afskaffet, fordi de mener, den er skadelig for økonomien, har Dansk Folkeparti stået hårdt fast på, at den skal bevares. Det skyldes blandt andet, at partiet frygter, at udlændinge presser priserne op, og det samme gør sig gældende for husbåde, understreger Mette Dencker.

- Udlændinge kan gå ind og presse et marked, så det bliver ubetaleligt. Udlændinge vil højst sandsynligt ikke bo på husbåden hele året, og så bidrager de ikke til lokalsamfundet på en positiv måde, siger hun.

Generelt glæder hun sig over, at flere får øjnene op for den alternative boform, fordi det ifølge hende kan få nogen til at flytte til de tyndere befolkede områder. Men hun vil holde øje med, om salget til udlændinge tager overhånd.

- Vi skal sikre, at det harmonerer. Det kan sagtens være, at det bliver nødvendigt at reagere, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce