Annonce
Sydjylland

Dansk Folkeparti vil forhindre udlændinge i at købe husbåde

I Marina Minde ved Egensund og Marina Toft ved Gråsten ligger der allerede otte husbåde tilsammen. Det er planen, at det antal skal vokse til 20. Foto: Claus Thorsted
Den regel, der forhindrer udlændinge i at købe sommerhus i Danmark, bør også gælde for husbåde, mener Dansk Folkeparti.

Udlændinge: Tyskere, nordmænd og andre udlændinge, der måtte have lyst til at købe en feriebolig i Danmark, skal ikke kunne omgås de eksisterende regler ved at købe et flydende eksemplar.

Det mener Dansk Folkepartis bolig- og bygningsordfører, Mette Dencker.

- Udlændinge skal ikke kunne bosætte sig på dansk grund, medmindre de opfylder gældende krav, siger hun med henvisning til sommerhusreglen, der dikterer, at udlændinge som udgangspunkt ikke må købe sommerhus i Danmark.

JydskeVestkysten har de seneste dage beskrevet, at flere havne i Syd- og Sønderjylland satser på husbåde, efter der er kommet klarere regler på området. Det betyder, at både danskere og udlændinge får bedre mulighed for at realisere drømmen om at have et helårs- eller feriehus på vandet, for der er intet, der forhindrer udlændinge i at købe en husbåd til feriebrug. Mommark Marina på Sydals beretter om stor efterspørgsel fra især tyskere.

- Der skal gælde de samme regler for husbåde som for sommerhuse, for det er samme problematik, siger Mette Dencker.

Annonce

Presser priser op

Mens Liberal Alliance har forsøgt at få sommerhusreglen afskaffet, fordi de mener, den er skadelig for økonomien, har Dansk Folkeparti stået hårdt fast på, at den skal bevares. Det skyldes blandt andet, at partiet frygter, at udlændinge presser priserne op, og det samme gør sig gældende for husbåde, understreger Mette Dencker.

- Udlændinge kan gå ind og presse et marked, så det bliver ubetaleligt. Udlændinge vil højst sandsynligt ikke bo på husbåden hele året, og så bidrager de ikke til lokalsamfundet på en positiv måde, siger hun.

Generelt glæder hun sig over, at flere får øjnene op for den alternative boform, fordi det ifølge hende kan få nogen til at flytte til de tyndere befolkede områder. Men hun vil holde øje med, om salget til udlændinge tager overhånd.

- Vi skal sikre, at det harmonerer. Det kan sagtens være, at det bliver nødvendigt at reagere, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce