Annonce
Sønderborg

Dansk fotograf bag ny bog om Tottenham-fans

Der var en elektrisk stemning på White Hart Lane. Fotos: Martin Andersen
Martin Andersen bor i London og har været fan af fodboldklubben Tottenham Hotspur, siden han var en lille dreng i Svendborg og Sønderborg. 16. december udkommer hans fotoessay om klubbens fans, som han har fotograferet over fem år. Fra 2013 til den sidste kamp på Tottenhams legendariske stadion White Hart Lane i 2017. I bogen er det fansene og ikke spillerne, der er stjernerne.

Martin Andersen har været på stadions i hele Europa og set fodboldklubben Tottenham Hotspur spille i flere end 200 kampe.

Flest hjemme på Spurs' tidligere hjemmebane White Hart Lane, hvor den sidste kamp blev spillet 14. maj 2017. Mod Manchester United. 2-1 til Tottenham på mål af Victor Wanyama og Harry Kane.

Mandag 16. december udkommer Martin Andersen med sin fotobog "Can't Smile Without You" opkaldt efter et gammelt Barry Manilow-hit, Spurs-fan har taget til sig. Det er et fotoessay om Tottenham Hotspur i almindelighed, og om Spurs-fans i særdeleshed. Kameraet er vendt mod fansene. Det er dem, der er i fokus.

- Jeg husker som dreng, hvordan jeg var frustreret over, vi altid solgte vores bedste spillere. Gary Lineker, Teddy Sheringham, Gascoigne. Men fansene er bare med hele vejen. I de gode tide. I de dårlige tider, siger Martin Andersen. Han er kæmpestor Spurs-fan. Siden 2013 og til 2017 har han vendt sit kamera mod klubbens fans. Alle fotos er i sort-hvid. Fra stadion. Fra gaderne. I pubberne.

- Jeg husker stadig min første kamp på White Hart Lane. Det var 10. november 1990. Mod Wimbledon, og vi vandt 4-2, fortæller han. Men kærligheden til Spurs skulle lige en omvej omkring Argentina.

- Min far var sømand, men han var hjemme, da der var VM-finale i 1978 mellem Argentina og Holland. Mine forældre sagde, vi skulle holde med Holland, fordi de var fra Europa. Men jeg var vildt betaget af alt det der konfetti, ja hele atmosfæren, og jeg var vild med Argentinas spilledragt. De der himmelblå-hvide stribede trøjer og de sorte shorts. Jeg faldt den dag for fodbold, og derefter begyndte jeg at følge de engelske kampe i dansk tv. Liverpool, Manchester United og Tottenham. Da de to argentinere Ricardo Villa og Osvaldo Ardiles skrev kontrakt med Tottenham, blev det min klub, fortæller Martin Andersen.

Han har - som så mange andre fans - et følelsesmæssigt forhold til sin klub. Det er ægte kærlighed.

- Det var virkelig noget, der knuste mit hjerte, når de dygtige spillere forlod klubben. Måske for at spille for en anden engelsk klub. Spillere og managers kommer og går. Men fans - vi bliver. Man er en gang Spurs-fan, og det kan man ikke lave om på. Da jeg vidste, at White Hart Lane skulle lukkes, så besluttede jeg at gøre det her fotoprojekt færdigt. Det skulle handle om fansene, fortæller han.

Annonce

Spillere og managers kommer og går. Men fans - vi bliver. Man er en gang Spurs-fan, og det kan man ikke lave om på. Da jeg vidste, at White Hart Lane skulle lukkes, så besluttede jeg at gøre det her fotoprojekt færdigt. Det skulle handle om fansene.

Martin Andersen, fotograf

Smiler ikke uden Spurs

Martin Andersen begyndte mere eller mindre åbenlyst at bringe sit kamera med på stadion - og på gader og pubber før og efter kampe. Det skulle fansene lige vænne sig til.

- Ja, der har været enkelte gange, hvor jeg har måttet løbe lidt stærkt. Jeg har også fået en på hovedet en gang. Men efterhånden finder de ud af, at du er der hver gang. At du er Spursfan, og så er du accepteret, og mange gange er det jo de samme mennesker på de samme syv-otte pubs. Jeg har fotograferet ved mere end 100 kampe - både hjemme og ude. Derby'erne mod Arsenal i Nordlondon er det fedeste. Her er altid virkelig en særlig atmosfære. Det er klart. Den sidste kamp på White Hart Lane var naturligvis også meget emotionel, siger Martin Andersen.

Han har ønsket at skildre fansenes loyalitet. Når de synger på pubberne eller stadion, eller går på gaderne i et helt særligt fællesskab.

- Jeg er interesseret i sort-hvide fotos. Det er noget særligt, synes jeg. Det handler om at fange øjeblikke, følelser, udtryk og dynamikken i en gruppe. Deres loyalitet overfor klubben. Man har et helt særligt bånd, når man er fan af en fodboldklub. Især en engelsk fodboldklub. I mit tilfælde altså Tottenham, siger Martin Andersen.

Han er begejstret for Tottenhams tidligere manager Mauricio Pochettino, der blev fyret tidligere i år efter et skidt års tid - hvor det faktisk kun er blevet ringere som tiden er gået. Både spillet og resultaterne. Pochettino er jo også argentiner, mens den nye Spurs-manager José Mourinho er portugiser.

- Ja ok. Men jeg er bare ikke så vild med Mourinho, og jeg tror ikke på, han er det rigtige for Spurs. Men det er jo bare endnu en manager. For mit forhold til Spurs betyder det ingenting. Jeg vil altid elske den klub.

Can't Smile Without You.

Blå bog

Martin Andersen er født i Svendborg i 1972, hvor han boede indtil familien i 1981 flyttede til Sønderborg, hvor hans far blev havnemester. Martin Andersen flyttede til England som ung mand i 1992, og han tog en master i visuel kommunikation og grafisk design. Han er leder af den grafiske uddannelser og animation på Brighton University og på Cambridge University. Han underviser i styling og modefotografi på designskolen Saint Martins School og Arts i London, driver sit efter firma Andersen M Studio og har lavet en masse arbejde for især filmindustrien, musikbranchen og forfattere. Han har designet fotobøger for Magnum, bogomslag, albums for musikere, musikvideoer, animation for blandt andre J.K. Rowlings, der blandt andet har skrevet gigantsuccesen Harry Potter.

Det er et meget maskulint fællesskab. Foto: Martin Andersen
På vej ind på stadion. Foto: Martin Andersen
Please - hold nu den føring. Foto: Martin Andersen
Tottenham i det nordlige London er et barskt område. Foto: Martin Andersen
Store følelser for Spurs. Foto: Martin Andersen
Fodbolden binder generationer sammen. Her før en kamp hjemme mod Newcastle 26. oktober 2014. Nederlag på 2-1. 35.650 var på plads på White Hart Lane. Foto: Martin Andersen
Så er der fodbold i byen. Foto: Martin Andersen
COYS - Come On You Spurs. Foto: Martin Andersen
Tottemham er nu flyttet fra White Hart Lane her til et nyt supermoderne stadion lige ved siden af. Foto: Martin Andersen
Øllet flyder - sangene lyder. Foto: Martin Andersen
Der fyldes på før kampen. Foto: Martin Andersen
Tætpakket på pubben. Foto: Martin Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];