Annonce
Sport

Dansk golfspiller er i top-ti efter bedste runde i karrieren

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sebastian Cappelen går otte slag under par i PGA-turnering og har kurs mod sin bedste placering nogensinde.

Den danske golfspiller Sebastian Cappelen præsterede lørdag sin bedste score nogensinde som professionel med en runde i 64 slag ved PGA-turneringen American Express i Californien.

Den 24-årige Cappelen rykker 33 pladser frem og er på en delt sjetteplads inden søndagens sidste runde. Hans hidtil bedste slutplacering på PGA-touren er en 35.-plads.

Ingen af feltets øvrige spillere formåede at komme gennem lørdagens runde i otte slag under par, som danskeren gjorde.

På banens første ni huller lavede Sebastian Cappelen fem birdies og en enkelt bogey, mens det blev til yderligere tre birdies, en eagle og en bogey på de afsluttende ni huller.

Sebastian Cappelens tidligere personlige rekord for en runde lød på 65 slag ifølge PGA's hjemmeside.

Turneringen i Californien føres af de to amerikanere Scottie Scheffler og Andrew Landry i samlet 21 slag under par.

Sebastian Cappelen er samlet 15 slag under par. Det er to slag efter Rickie Fowler fra USA på tredjepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce